Så effektivt simpelt …
I går gjorde jeg noget, jeg kun meget sjældent gør – jeg tog på druk. Lokket af min gode ven Gedved startede turen på Amager, og gik senere videre på Nørrebro til i alt to forskellige værtshuse. Dette indlæg og det næste vil ud over en anmeldelse af en ny øl på hvert værtshus også handle lidt om beværtningerne som ramme om ølanmeldelsen.
Denne øl, som var den første jeg prøvede på hele aftenen, blev skænket og nydt på Café 5-Øren. Der er en beværtning i hjertet af Amagerbro på hjørnet af Peder Lykkes Vej og Amagerbrogade. Lokalet er lyst, røgfrit og med inventar og klientel fordelt jævnt over lokalet efter en tilrettelagt skabelon. På forunderlig vis undgår værtshuset alligevel at blive det mindste pop- eller hipstersmart. Café 5-Øren illustrerer, at et værtshus faktisk kan være hyggeligt, uden at det luften behøver være tæt som tjære og væggene så sorte som en kokskælder ved midnat med strømsvigt.
Prisniveauet er om ikke SU-venligt, så i hvert fald langt fra uforskammet. Man kommer selvfølgelig til at betale lidt ekstra for etablissementets lille men varierede og gode udvalgt af inden- og udenlandske specialøl – men en 50’er for sådan én her og 52 for den Guinness, jeg nød efterfølgende, er langt under, hvad man betaler i indre by og andre slige steder.
Beværtningen er i øvrigt et udpræget Fremad Amager-sted, og det er også mødestedet forud for fangrupperingernes busture ud i provinsen (eller over på den anden side af Vejlands Allé) når holdet spiller på udebane. Ud over øludvalget er musikudvalget også exquisite. Der er altid god musik på anlægget. I går aftes stod den fx på AC/DC, Dire Straits og Pink Floyd … så kunne den aften jo lissom ikke være skudt bedre i gang.
Jeg kan allerede nu afsløre så meget, at brygget her fortjener et ordentligt værtshus som 5-Øren at blive skænket i (selvom glasset måske var lidt lille). Skumdannelsen og -klistringen er det småt med, men hvad den ikke har i skum, har den i sin flotte, orangegrumsede kulør.
Ligesom skummet, halter bouqueten … eller også var brygget måske bare lidt for koldt til at kunne afgive en ordentlig odeur. Den lave temperatur gjorde imidlertid ingen skade på smagen. Her blev der budt på ligefrem, knastør, skarp og sprød humle af den mest udsøgte slags. Jeg kunne nævne fyrrenåle for at have noget at sammenligne med, men når alt kommer til alt smager de her lækkert krasbørste pale ales jo bare af – lækkert krasbørstige pale ales. De smager af sig selv, og enhver sammenligning med noget andet er bare efterrationalisering og i sidste ende vildledning.
Brygget har mine varmeste anbefalinger – ligesom værtshuset, den blev skænket i. Kig ind. Bartenderne er også søde og flinke. Der er rigeligt med husrum og endnu mere hjerterum.
