Bedre end landsholdet …
Som dem der følger min facebook-side, vil vide, måtte jeg forleden bede om hjælp for at drive bloggen videre. Jeg er har været næsten tørlagt og ikke haft midlerne til at anskaffe nye øl at anmelde. Det kan ses på anmeldelsesfrekvensen, der på det seneste har været sammenlignelig med frekvensen af fornuftige fraser ytret af Joachim B. Olsen.
Den sidste øl, jeg dristede mig til at købe, før jeg måtte bede om hjælp, var denne her. Den tungest vejende grund til, at jeg valgte den var prisen – 5 kr er selv for en fattiglus til at overskue, og samtidig fandt jeg motivet og navnet interessant.
Min indskydelse var, at navnet måtte hentyde til landsbyen Agger i Thy, og de påmalede dødningehoveder og blomster til den legendariske dokumentarfilm ‘Heavy Agger‘ af Lars Oxfeldt Mortensen fra 1986. Hvem husker ikke de unge mennesker, der hørte heavy-musik – til forældrenes og de lokale missionskes store fortrydelse? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min fryd var stor, da de missionskes fortrydelse gennem årene forblev intakt, mens forældrene blev klogere – det fremgik af de næsten (men også kun næsten) lige så interessante opfølgere. Anyways – øl og Heavy Agger for en 5’er? Sure thing!
Men jeg skulle også blive klogere. For der skød jeg godt nok helt forbi. Jeg burde jo have fået mistanken allerede da jeg så, at bryggeriet bag ikke var Thisted Bryghus, men derimod et af Harboes underbryggerier, det engang ellers så hævdvundne innovative hipsterbryggeri Ølfabrikken, der stod bag. Det var nemlig en helt anden Agger, der stod bag øllets navn, nemlig Daniel Agger.
Landsholdsspiller … og det er sådan cirka det, jeg ved om ham. Jeg har ikke gidet dansk fodbold siden en eller anden gang midt i nullerne. Sidst det danske landshold var værd at se på, var ved VM-slutrunden i 1998. Siden da er det kun gået én vej, og det er ikke ned ad bakke … for en bakke er skrå, og ligegyldigt hvor stejl den er, vil der altid være en eller anden form for friktion, der bremser faldet, uanset om man spadser, løber, glider eller ruller ned. Landsholdets deroute derimod lader sig kun beskrive som et frit fald … eller måske snarere frit fald med en ordentlig raket spændt på ryggen, så man kan bevæge sig endnu hurtigere i nedadgående retning end tyngdekraften kan tage sig sammen til.
Jeg gider ikke dansk fodbold længere. Det er direkte pinligt at bevidne og udtryk for et ledelseskollaps, der ikke er set siden Hans Engell gik af som formand for Det Konservative Folkeparti. Jeg er lettet, når Danmark misser slutrunderne, og det er kun fordi der hist og pist findes lande, der stadig spiller dårligere (Nordkorea fx) at vi ikke er blevet totalt til grin. Jeg holder med Tyskland, for jeg har trods alt tyske aner, og faktisk ikke fordi de altid vinder. Det gør de nemlig ikke.
Mine forventninger til øllet tog i lyset af dette forståeligt nok et dyk. Men prøves skulle den uanset hvad.
At det er en pilsner kan man næppe være i tvivl om. Korngul med kridhvidt skum. Den er tilsat korianderfrø, men det er næppe dem alene, der giver brygget dets svulstige odeur af fuseltung humle. Til gengæld er alle dårlige forventninger med ét gjort til skamme. En øl, der lugter så anmassende kan næppe være helt kedelig, og endnu mindre så når der samtidig melder sig en vanilliesød fylde, når den urene alkohol har hummet sig.
Brygget smager også meget af pilsner. Meget mere end almindelig pilsner i hvert fald. Umiddelbart tænker man guldøl. Men fylden er trods sin svulstighed alligevel mere subtil end den man får af øgede mængder sprit. Måske er det korianderfrøene, der slår igennem. I så fald er krydringen overordentlig velanbragt … ja, det er selvfølgelig også lidt snyd. Men hvis Lars Løkke Rasmussen må, så må Ølfabrikken vel også.
Brygget bliver lidt spinkelt på bagtungen, og der er ikke helt så meget vægt i eftersmagen, som man kunne forvente udfra de bitre og fyldige noters heftighed. Men det skæmmer ikke det overordnede indtryk, der går lige i nettet.
Det samme net, som det danske landsholds divergerende modstandere har holdt alt for rent i alt for langt tid.
OPDATERING 14/10-2015: Som altid er min mentor udi ølskriveriet, Ole Madsen, der er ølanmelder ved Ekstra Bladet, kommet med relevant input. Og denne gang er det ikke engang en korrektion af det, jeg skriver. Nej, han lod mig på mit opslag om denne øl på bloggens facebookside vide, at overskuddet fra brygget går til Knæk Cancer.
Det er jo slet ikke ringe. Jeg mistede jo min mor til cancer, da jeg selv var i en ung alder. Så det var en mere end væsentlig pointe også lige at få med! Tusind tak, Ole!
