Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Årets Udenlandske Bryggeri 2015

2014-06-15-16.17.43I dag gælder det så Årets Udenlandske Bryggeri. Jeg har tjekket udvalget af udenlandske øl, jeg har afprøvet i år, og konstateret, at det er lige så kaotisk som det plejer at være. Der er ingen rød tråd. Højst nogle røde punkter, lystigt spredt ud over lærredet, en stokastisk, om ikke fuldkommen tilfældig fordeling.

Men et eller andet skal jeg jo finde på. Det eneste udenlandske bryggeri, som jeg har beskæftiget mig nogenlunde indgående med i det forløbne år, er polske Doctor Brew. Samtidig har de også formået at imponere ganske betragteligt, så det ville jo ikke være uoplagt at lade dem vinde i endnu en kategori (efter at de tog titlen som årets nye bryggeri) …

Men men men! Nu er det jo ikke oscar-statuetter, der uddeles. Så én pris pr. bryggeri – sådan synes jeg i hvert fald det skal være … og dermed har jeg gjort udvalget af ‘Årets Udenlandske Bryggeri’ næsten umuligt for mig …

Nå, men døden skal jo have en årsag, så here goes. Årets Udenlandske Bryggeri set med den bloggers øjne er, direkte fra Belgien, mine damer, herrer, drenge, piger, transseksuelle, queer, intersex og sidst men ikke mindst wosname …

Mort Subite

 

Indtil i år kendte jeg kun bryggeriets Kriek, som var fast inventar i glasset i årene, hvor jeg tog med mit Sækkepibeorkester til konkurrence i Belgien. I år skulle så være året, hvor jeg prøvede et par af deres andre produkter. De var akkurat interessante nok til ikke at skuffe (voldsomt), og faktisk glæde adækvat … og da døden jo skulle have en årsag – vel. Mort Subite it is, eller noget.

En stor tak skal igenigenigenigen lyde til Benny Jensen, der har Black Ben’s Beer Blog – det er jo hans fortjeneste, at jeg kunne prøve nogle flere af dette spændende bryggeris øl, idet han skænkede mig de to eksemplarer, jeg fik i hænde.

Læs herunder hvad de andre ølbloggere synes:

Beertalk

Ousen om Øl

Triplehead

Stovt

Rookiebeers

Humle & Mad

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 16. december 2015 — 18:03

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme