Kvantitativt har det været et sløjt år. Aldrig har jeg anmeldt så få øl som i 2021 i al den tid jeg har haft nærværende ølblog. Og ikke nok med det synes jeg sjældent, at jeg har kunnet give mig fuldt ud, når jeg endelig fik taget mig sammen til at tage mig sammen til at få anmeldt den øl, jeg havde prøvet flere måneder forinden.
I erkendelse af, at jeg alt for ofte lader læserne vente for længe på et indlæg, der slet ikke er ventetiden værd, har jeg taget den tunge men alligevel også i mine øjne rigtige beslutning at lægge bloggeriet på hylden. Permanent? Det ved jeg ikke – men i hvert fald i et godt stykke tid fremover. Sagen er den, at min personlige situation også byder mig at tænke lidt mere på mig selv og mine nærmeste frem for at jagte flere læsere og følgere på nettet.
Sagen er den, at jeg mellem jul og nytår fik en ret voldsom COVID-19 infektion. Siden da har mine smagsløg kun været en skygge af dem selv. Jeg går rundt med en permanent smag af pebermynte i munden, og det er også, hvad det meste, jeg putter i munden smager af – ud over vand.
Alvorligere er det, at jeg i januar måned kørte galt i min bil. Der skete ikke noget fysisk med mig, men ulykken skyldtes at jeg fik et blackout under kørslen. En tur på Aalborg Universitetshospital reddede mig en epilepsi-diagnose. Det var slemt nok i sig selv, men det skulle vise sig ikke at være det eneste der var galt med mig. Anfaldet, der havde ramt mig i bilen, ser ud til at være forårsaget af en svulst i hjernen. Ja, jeg har simpelthen en kræftsvulst af alle ting og af alle steder i hjernen.
Den er jeg nu i behandling for, og det giver mig så mange bivirkninger, at jeg ikke magter at skrive på bloggen i øjeblikket – altså ud over at jeg ikke kan smage de øl, jeg drikker.
Jeg vil gerne bruge anledningen til at sige mine læsere adieu Beklager endnu engang den lange ventetid på et nyt indlægl, men det er trods alt et af fbloggens hallmarks, der hermed holdes i hævd i dette sidste, korte og vemodige indlæg.
Seneste kommentarer