Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Måned: juni 2016

Økologisk Pokal Rød Lager, Bryghuset Braunstein

2016-06-09 18.16.25Business as usual …

I anledning af andelsforeningen COOP’s 150 års jubilæum, er der tænkt nyt – eller i hvert fald i overensstemmelse med tidens trends. De har i anledningen overladt brygge- og tappetjansen af deres gamle, kendte discountølmærke ‘Pokal‘, der for mange år siden blev leveret af Carlsberg (og i bloggens levetid af Vestfyen), til det væsentlig mindre Bryghuset Braunstein i Køge. Mon ikke det sker for at kaste lidt glans over det gamle mærke, der før har været kendetegnet ved – ja, især prisbillighed, velsagtens – for at dømme på de to gamle anmeldelser af brandets produkter er det i hvert fald ikke kvaliteten, der er i højsædet.

Prisbilligheden er der i hvert fald sat en effektiv stopper for nu … eller måske ikke alligevel. For 12 kroner for ½ l. mikrobryg/lokalbryg er faktisk ikke i overkanten, selvom det måske heller ikke ligefrem er discount. Endnu mindre uinteressant er det imidlertid, at brandet, ud over at få ny leverandør, også er blevet økologisk. Og det er om ikke andet rigtig meget i COOP’s ånd. Hvad det – og producentskiftet i øvrigt – gør ved kvaliteten bliver spændende at se. Supermarkedskæden har sendt tre på markedet; en rød, en gul og en grøn – en rød lager, en classic og en pilsner, og jeg har erhvervet dem alle tre til anmeldelse.

Vi starter med den, jeg har haft størst forventninger til – den røde lager. Jeg skyder på, at den er brygget (ordspil intenderet) over Tuborg Rød. Det er efterhånden mange år siden dén blev anmeldt på bloggen (hvilket minder mig om at jeg endnu engang ikke sådan rigtig gik markeret bloggens fødselsdag – omend det da blev til en seksstjernet anmeldelse den dag) så jeg kan ikke huske, hvordan den egentlig smager. Brygget her vil derfor blive anmeldt på egen hånd, og det er nok også mest rimeligt frem for at skulle sammenlignes med noget, der kun måske er det samme.

Duften er i hvert fald lige i skabet! En krydret bouquet af anis, ristet kaffe og egetræ maser sig an, og det klistrede, gyldne skum over det dyborange bryg yder et mere mere end rigeligt visuelt match. En sødmefyldt vanillefylde varsler en smagsoplevelse langt ud over, hvad det gamle discountmærke før har været forbundet med.

Men I smagen kommer brandet og alle dets gamle hævdvundne karakteristika – discount, middelmådighed og almentilgængelighed på den kedelige måde – igen med et brag. Smagen lægger sig sofort i det traditionelle pilsnerområde – måske med lige akkurat den tand mere i maltprofilen, som man kender fra den lagerøl og classic.

Og her havde man ellers glædet sig til en fyldig, krydret fest af anis, egetræ og et stænk af salmiak, og så får man et bryg, der i bedste fald ligger i overkanten af en Carlsberg pilsner i kvalitet.

Trods fancy ny leverandør byder Pokalbrandet altså næppe på nyt, og kun lidt anderledes, under Solen. Kvaliteten er, om ikke længere i bund, så i hvert fald stadig lav, mens kun prisen er væsentlig højere.

Det er sgu lidt øv …

2-en-halv-stjerne

Schiøtz Mørk Vinter Bock, Royal Unibrew/Albani

Snapshot_20160607_15Passende for årstiden …

Dagens bryg er faktisk ikke engang en overligger fra eget lager. Den er købt for ikke voldsomt lang tid siden i min lokale brugs, hvor den havde overvintret. Butikken ligger i den ikke helt ukendte bydel ‘Urban Planen’, der for ikke voldsomt mange år siden blev betragtet som en halvfarlig ghetto. I dag er der blevet byfornyet med afsindige prisstigninger og en vis beboerudskiftning til følge, men noget af det gamle klientel fra de barskere dage er alligevel blevet.

Det er blandt andet derfor, at de få fancy øl, der findes dernede (okay, fancy og fancy … men altså i forhold til, hvad ghettobiksene ellers fører af produkter ikk’ å’) får tit lov til at findes der ret så længe ad gangen. Men mørkt øl skulle jo angiveligt også blive bedre med alderen, så det har næppe skadet denne, at den fik lov at flaskemodne lidt. Og nu, hvor temperaturen oven i købet har fået et nøk nedad, passer det måske slet ikke så dårligt endda.

Det er det fjerde bryg i Royal Unibrew/Albanis Schiøtz-serie, der sammen med Lottrup-serien hylder stifterne af de bryggerier, der senere alle blev brutalt opslugt af fusionskapitalismen. Brygget er, hvad den hedder – en mørk vinter bock (man kunne ønske, at det nogle gange var med vores politikere som med denne øl. I betragtning af hans grundlovstale, synes jeg fx at det ville have været meget mere passende, hvis Søren Pind havde heddet Quisling til efternavn i stedet.) I det klare sollys viser brygget sig at være nydeligt rødt, mens det forekommer næsten sort, før man lader det gennemskinne. Skummet er tæt som marengsmasse, men knap så stabilt. Til gengæld hænger det i i fede bræmmer i ølkrusets mønster.

Brygget dufter letbranket med fylde af vanille og farinsukker. Smagen lægger sig i det søde hjørne, hvilket ikke kan undre i betragtning af tilsætning af hyldebær, tranebær, porse, råsukker samt chokolademalt. Nydeligt istemmende indfinder der sig imidlertid også bitterhed af kaffe som sammen med bitterheden giver en solid sveskefylde og smag af tørrede importerede frugter sydøstfra – figner, dadler og deslige, der jo også hører vinteren til.

Og som sagt, nu hvor det er blevet lidt køligere, passer det – især i aftenluften – heller ikke helt dårligt til vejret lige nu.

4-stjerner

Sloth, Amager Bryghus

2016-06-04 19.45.57Én af mulighederne …

Jeg er bekymret på mit lands vegne …

Vi har en justitsminister, der i ramme alvor fremstiller lovgivning fra besættelsestiden som noget om ikke ønskværdigt, så i hvert fald en mulighed, hvis han og den øvrige regering af svindlere og brugtvognsforhandlere skulle få lyst. Og lysten har de med den nye lov, rettet specifikt mod bestemte religiøse mindretal (og ikke mod alle slags hadprædikanter), tydeligt vist, at de har.

Og så endda på selve Grundlovsdag!

Jeg føler, at jeg lever midt i hvad der skulle være den værst tænkelige kinesiske forbandelse, thi disse er i sandhed interessante tider.

Jeg gad godt gøre et eller andet. Være med til at gøre verden et bedre sted på én eller anden måde. Men opgaven forekommer mig alt for overvældende – nu har selv Muhammad Ali oven i købet ladet os i stikken, så hvem skulle nu kunne redde os?

Alternativt kunne man krybe sammen i et hjørne, lukke øjnene og bare håbe, at man selv forsvinder, så man ikke behøver bevidne, at ikke bare landet, men hele verden langsomt går under for éns øjne. Man kunne også bare være ligeglad og grine den sindssyges maniske latter, mens man ser det hele styrte i grus. For hvad nytter vores spinkle modstand, når magthaverne ved at trykke på en enkelt knap, kan gøre ende på det hele, uanset hvor meget vi skriger på fred og retfærdighed?

Rigtig mange gør det sidste. Er ligeglade. Lader stå til. Klistrer et smil om munden, og undlader at tænke på det. Dovenskab virker på den måde, at det kan gøre én tilpas kynisk og ligeglad – bare man selv ikke er en af dem, der havner midt i ilden …

Og apropos dovenskab er det jo også temaet i Amager Bryghus amerikansk inspirerede pale ale ved navn Sloth. Den er del af en serie, brygget over de syv dødssynder, og jeg skal allerede nu erkende, at jeg ikke ligger inde med resten af serien p.t. Bare for nu ikke at skabe unødige forventninger hos læserne –  det er ikke en plan for nuværende, at hele serien skal anmeldes.

Motivet på etiketten vil vi, som var børn (og evt. unge) i firserne genkende som ‘Sloth’, den deforme kæmpe fra Spielberg-filmen The Goonies fra 1985. Der var ellers ikke meget dovendyr over ham, ligesom brygget bestemt heller ikke virker dovent. Det er og bliver et af Amager Bryghus’ kvalitetsbryg, og selvom de ellers bedyrer nok så voldsomt, at brygget er udslag af dovenskab, idet der kun er brugt én slags humle (simcoe) og én slags malt (pilsner) og én slags gær (US-Ale) (og det skulle ikke undre mig at de også kun har brugt én slags vand – jeg gætter på H2O), så bliver brygget i hvert fald aldrig kedeligt.

Allerede ved skænkning breder den milde, stikkende, aromatiske humleduft sig imod vindretningen i tagterrassens kølige aftenluft. Ved siden af den prikkende fornemmelse findes fremtrædende noter af fuldmodne ferskner og hyldeblomst i flor. Brygget minder i sin visuelle fremtræden mest om orangade med endog meget højt, tæt, holdbart og klistret skum, der efterlader flotte figurer og mønstre på glassets inderside.

Smagen er – vel, okay, måske nok lidt afdæmpet i forhold til de ganske aggressive humlemonstre, jeg inden for ikke voldsomt lang tid har prøvet fra Amager Bryghus’ side. Men sammenligner man med andre session-bryg, jeg har prøvet, er der rigeligt med potent smag at komme efter.

Brygget leverer en tør og karsk humleimpression af grankogler og egebark. Man kan med held lade brygget hvile lidt på tungen, for den primære bitterhed klinger snart af, og afløses af en blidt kærtegnende eftersmag af paranødder og løvtræ.

Der er rigeligt med smag at komme efter. Oplevelsen er komplet med mere end adækvat lækkerhed og vederkvægelse. Men noget actionbrag skal man ikke forvente, og det er jo heller ikke intentionen.

4-en-halv-stjerne

I love you with my Stout, Evil Twin

2016-06-01 22.46.13Mellem portvin og kryddersnaps

Sommeren er over os – og det med en hævn! … hvilket mest af alt viser, hvordan gængse engelske udtryk ikke sådan lige lader sig afanglificere og blive danske. Men det passede jo så fint, at jeg i hele sidste uge havde Kvicklys Ølfestivalg-øl til anmeldelse, da deres … lad os for diplomatiets skyld kalde det friskhed – matchede det fremsnigende sommervejr meget godt.

Nu hvor heden dundrer derudad i alt sin klimaforandringsforstærkede voldsomhed, er jeg brændt inde med et par tjæretykke stouts fra tilbage i februar, hvor jeg indløste et gavekort fra min fødselsdag i Fish ‘n’ Beer på Amagerbrogade. Heldigvis har jeg ind imellem lange vagter, så de kan nydes, mens temperaturen kun er omkring 10 grader over det niveau, jeg finder behageligt. Om dagen ligger temperaturen i øjeblikket mellem 20-30 grader over mit idealniveau for udendørstemperatur – i sådan et vejr får jeg stundom lyst til færdigblandet radler – så slemt er det faktisk.

Om aftenen, når himlen omsider får omtrent samme farve som føromtalte stouts, kan disse såmænd også gøre gavn, når man efter en lang aftenvagt liiige skal se, hvad der er kommet på Netflix. Denne blev således mestendels nydt i ganske små nip til en akkurat så halvdårlig tidsrejsefilm, at synet ikke kan anses for rent tidsspilde. Paradox, hedder den, men vil man se noget nyskabende og rigtig godt, kan man roligt springe den over.

Denne øl, til gengæld, skal man bestemt ikke springe over. Letflydende og småt brusende som den er, starter den ellers med at foregøgle tyndbenethed og sodavandskaraktér. Men det driver ellers hurtigt over. For hvem har hørt om en sodavand, der duftede af brændte svesker blandet med friskskåret egetræ? Og så i et omfang, så det fylder hele lokalet ved skænkning?

Smagen er nu ikke engang så svesket endda. Det forbliver letflydende i viskositeten, og selvom der er fuld tryk på smagen, så er lige netop svesker næppe repræsenteret. Ud over fuldfed fylde, giver de 12 % alkohol – som i øvrigt gør brygget egnet ved en endda ganske høj stuetemperatur – rigeligt med prik og stik i hele mundhulen, samt den varme fornemmelse i brystet som man kender fra brændevin.

Engelsk lakrids dominerer på tungen, mens mundhule og gane indhylles i en let salmiakessens ikke ulig den man kender fra Super Flyers. Og selvom lakridsen er ganske bastant, og i det hele taget ret så engelsk i sin imperiale vælde, så får brygget aldrig smag af tørt lakridsstøv, som man ellers kan møde det i øl, der smager væsentlig mindre af lakrids end denne.

Smag, mundfornemmelse og den følelse brygget giver på vej ned gennem kroppen giver mig flashbacks til barndommens brystdråber, mens det relativt letflydende og alligevel vældigt gennemsmagende peger i retning af portvin, hvor druerne er erstattet af krydderiblandingen fra Gammel Dansk.

Det er intet mindre end skønt og ufatteligt lækkert, hinsides hvad jeg før har prøvet at lakridssmagende øl. Som nævnt blev brygget nydt i ganske små nip gennem hele filmen – der var mere end rigeligt i de 0,33 l. til, at de holdt i 1½ timers halvdårlig sci-fi-film.

Det er der ikke mange øl, der kan præstere.

6-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme