Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Month – december 2015

Julehumle, Hornbeer

2015-12-30 20.00.32Efterslæb …

Som det sig hør og bør på Kajs Ølblog er der et kæmpe efterslæb på juleøllene. Jeg har mange til overs. Måske så længe julen varer, hvilket jo er til påske … eller i hvert fald fasten (eller måske hellig tre konger, men det når jeg i hvert fald ikke). Der er ikke andet at gøre end at starte i ét hjørne, og lige så stille arbejde sig ud …

Og så gør det jo ikke så meget, at nogle øl, giver sig ud for at være juleøl uden egentlig at være det.

Som nu fx. Julehumle fra Hornbeer. Juleøl er mørke, maltede og søde. De er ved den søde julegrød ikke humlede. Alligevel gør Hornbeer en hæderlig indsats på bagetiketten for at retfærdiggøre nærværende bryg som en juleøl. Den er god som variation, når alt det tunge, mørke og søde julemad bliver én for meget. Så kan man tage en frisk, humlet og ikke mindst bitter øl til afveksling.

Jeg indrømmer såmænd, at den har sin berettigelse som supplement til de mange julesmåkager, vi har i overskud, men de klassiske juleelementer mangler fra begyndelsen. Vist dufter brygget vidunderligt i al sin velhumlethed, men ud over stikkende rødgran er der i den klare, brune væske ikke meget jul at hente. Det skulle lige være i skummet, der matcher sneen uden for en større firmajulefrokost nydeligt i løden, men så passer det til gengæld ikke til denne jul, der som bekendt mere har budt på oversvømmelser end snekaos.

Men humlebitterheden er da rar – og i det varme og runde hjørne, frem for det skarpe og stikkende, og med kraften og saften i behold. Ikke desto mindre giver de nærværende grannåle også associationer til tredobbelt salmiakspiritus og baderumsrengøring. Brygget mangler til gengæld i en vis grad fylde, men som etiketten også anfører, gør det brygget friskt, mens bitterheden ikke lider ved, at brygget også kan nydes i større slurke.

Alt i alt fungerer den jo sådan set fint nok til det fylde og fede ved julen, så bagetiketten lyver bestemt ikke. Tværtimod er jeg faktisk imponeret, at en så lang tekst fra et bryggeris marketingafdeling faktisk kan indeholde så meget sandhed. Men mængden af ægte, uforfalsket jul i brygget fortsætter med at være til at overse.

Til gengæld er der tale om en særdeles vellykket Session IPA (ville jeg kalde den). Som sådan er den præcis som den skal være – i modsætning til visse andres, tør jeg nok anføre!

4-en-halv-stjerne

Willemoes Jul 2015, Vestfyen

2015-12-24 12.42.08Juleslendrian …

Så er Julen – i hvertfald hvad formelle juledage angår – for længst overstået. Danmark er et land, hvor det private erhvervsliv lader sig styre af den yderste højrefløj til at udstøde mennesker med fremmedklingende navne, og verden er pludselig blevet et meget meget mere stille sted – på den helt forkerte og meget ubehagelige måde. Nuvel, i det mindste er dødsriget nu ikke bare et meget muntrere sted at være, nu er musikken dernede pludselig også blevet langt mere awesome. Og jeg tør vædde på, at Jan og Lemmy får sig et par solide Pints i helvedes værtshus, hvor Michael Jackson siden 2007 har været bartender.

Men udover det, har jeg nydt bare at kunne tage en slapper. Jeg arbejder ganske vist, men børnene skal ikke bringes i børnehave, og verden kører bare i et lavere gear … det er egentlig bare rart, men det måtte også gå ud over anmeldelsesfrekvensen.

Så nu er det til tasterne igen. Det gælder den øl, jeg nød juleaftensdag. Jeg åbner gerne en stor øl, som jeg så patter på i et par timer. I år blev det Willemoes Jul 2015 – måske fordi jeg havde set andre give den god omtale, men jeg kan faktisk ikke huske det med sikkerhed.

Uanset hvad er det et mørkt bryg som mørke bryg skal være. Ikke kun brygget er natsort, men skummet matcher også nydeligt med en lød af karamelsukkeret til de brunede kartofler – Jul 2015 indeed!

Brygget dufter fyldigt af valnødder og rom, samt rigeligt med alkohol (Jul 2015 indeed, fristes man til at gentage) I smagen går rommen for så vidt igen – eller i hvert fald rørsukkeret. Sødmen er dermed intakt, mens en ledsagende bitterhed måske tager styringen en anelse for meget – i hvert fald i betragtning af at der er tale om juleøl, der gerne må holde sig sødt. Smågalt ender det faktisk med en tur indenom en tør lakridseftersmag, der afslører manglende kontrol i et ellers vellykket brygresultat.

I den sene eftersmag smelter sødmen og bitterheden dog sammen igen, til et nydeligt nøddebittert og evident julet resultat. Så som et godt juleeventyr, er julen i fare indtil sidste øjeblik – og så ender det hele godt alligevel.

Jeg synes godt, den rigtige jul kunne være endt lidt bedre. Men i nogle menneskers øjne (min fars, fx.) slutter julen først Hellig Tre Kongers Dag – hey, ifølge en gammel svensk julesang varer julen helt til påske (eller i hvert fald til fasten) – så det kan jo nås endnu.

4-en-halv-stjerne

Peters Jul, Grauballe Bryghus

2015-12-18 22.24.40Stakkels Peter …

Glædelig jul allesammen!

Der var været så travlt i juledagene med gaver der skulle åbnes, træer, der skulle pyntes, stads, der skulle klippes, mad der skulle trakteres (og ikke mindst spises) samt øl, der skulle drikkes, at jeg slet ikke har haft tid til andet. Så jeg fortsætter ufortrødent derfra hvor vi slap – med næste kapitel om legenden om den aften Marcus kom forbi med ost. I dag er det præcis en uge siden.

Marcus’ og mit hyggeorgie udi tærskestærk ost og overgærede, ufiltrerede humlebryg fortsatte aftenen ud vekslende mellem dubletter og nye øl. Den anden nye øl, vi prøvede var denne fra Grauballe Bryghus.

Grauballe Bryghus er bryggeriet, hvor Endelave Bryggerlaug fik brygget sin Endelave Bryg ’13. Det er den eneste gang, jeg har haft med bryggeriet at gøre, og det endda kun på anden hånd. Denne øl, ser derimod til at være brygget efter en recept, de selv har udskrevet – så det er på sin vis en debut.

Noterne er noget sketchy, for imellem denne og Skt. Nikolaus røg der flere fra dubletlageret samme vej som den skimlede ost. Det mentale overskud rakte ikke til detaljerede noter, når der samtidig skulle nørdes gale finske folkemusikanter og lades op til episk Sci-Fi-film fra startfirserne (som ikke var Star Wars).

Blandt det, jeg skyndsomt fik kradset ned, fremgår det, at der er tale om rent øl – uden krydderier, som det var tilfældet med Skt. Nikolaus. Brygget dufter ellers ganske krydret og frugtigt. Der er en snert af appelsin, og ellers et ikke uimponerende julearsenal af nelliker, anis og brunkagekrydderi.

Farven? Så vidt jeg kan se på billedet, er det ganske flot rødt, og friskt skummende – og tydeligt ufiltreret. At jeg må bruge billedet for at kunne huske det, siger vel en del om tingenes tilstand på nydelsestidspunktet. Det er faktisk et mindre julemirakel, at jeg overhovedet huskede at fotografere.

Brygget er nogenlunde velafbalanceret mellem det syrlige og det gærede. Derfor er man også glad for, at smagen holder sig noget i baggrunden, mens fylden ellers er nogenlunde intakt.

Men gær og syre gør aldrig nogen stor velsmag – heller ikke, når det ikke er en pine. For fravær af pine alene giver heller ikke nogen stor oplevelse. Ja, så er det lige før, man faktisk ønsker lidt pine for i det mindste at få lidt oplevelse.

Brygget formår akkurat at forblive kedeligt nok til ikke at være væmmeligt, og spændende nok til, at man nok skal huske den bedre end de fleste standardbryg. Det er omtrent det bedste, man kan sige om den. At den i øvrigt savner ethvert julet udtryk føjer jo blot mere til en i forvejen liste over ærgerlige karaktertræk ved brygget.

Peters jul blev om ikke kold, klam og katastrofal, så i hvert fald én af dem uden sne, og med for mange bløde pakker. Hvad angår vejret ret meget som julen i år, må man sige.

2-stjerner

Skt. Nikolaus, Thisted Bryghus

Julestemningens tendens til fald … 2015-12-18 19.20.11

Som jeg akkurat nåede at berette i sidste indlæg kom min gode ven Marcus forbi i weekenden – eller rettere fredag aften – hvor vi gjorde indhug i mit dubletlager, spiste rådden mælk og døde dyr (fig. 1) og også fik prøvet en enkelt ny øl eller to. Faktisk blev det til præcis to nye øl, som nu vil blive anmeldt. Er det ikke spændende!?

Anledningen til at komme af med et bryg i selskabsemballage var nærliggende. Thisted Bryghus’ Skt Nikolaus forhandles i pakker à vel over 50 cl, den øvre grænse for, hvor meget jeg selv gider drikke af én slags øl ad gangen, så den var et oplagt valg.

Det er et nydeligt mørkt bryg. Dybrødt som silkebånd og nissehuer, mens duften bebuder både fylde, sødme og almindelig julestemning. Ris a’la mandens vanille kæler sødt den brunede kartoffeltuds fimrehår, mens efterårets modne blommer mildt varsler egen tørring og ledsagende indpropning i mås på juleand.

2015-12-18 19.36.53

Fig. 1: Rådden mælk og døde dyr

Det er næsten overvældende at tage brygget i sin mund. Koncentreret jul, med fylde som en hel liter brun sovs. Det stikker af lakrids, prikker af kaffe og eksploderer næsten af sveskesyrlighed …

Med andre ord – der optræder flere udtryk, der ikke er specielt julede (kaffe og lakrids) og når det endelig er julet, er det julet på en måde, man nemt får lidt for meget af.

Det syrlige element vokser i øvrigt med tiden, og imens daler julestemningen mere og mere. Det var et held, at Marcus have taget en bunke rigtig stærke oste med, for det voksende indtryk af rødvin – småsur rødvin endda – passede faktisk den økolgiske danablu og sortskimmelosten aldeles udmærket.

For bryggets karaktér ville vi begge da også give mere end middelmådige 3 stjerner. Men meget mere end det, kunne det ikke blive til.

Marcus gav den

4-stjerner

Mens jeg selv var en kende mere rundhåndet

4-en-halv-stjerne

Christmas Ale, Svaneke

2015-12-16 17.41.33-1Som dog er julet …

Så er jeg tilbage efter en forlænget weekend fra bloggen.

Sidste uge var travl. Hver eneste hverdag skulle der leveres et bud på en vinder i forskellige kategorier af Årets bryggeri eller øl, så der var nok at se til, når der samtidig var andre øl, der skulle anmeldes, børn og arbejde, der skulle passes, og Christstollen, der skulle bages (fig. 1) …

… og i weekenden fik jeg desuden besøg af en af mine gode venner, Marcus. Han frekventerer jævnligt bloggen som gæsteanmelder. Jeg gav øl, han gav snacks i form af »rådden mælk og døde dyr«, og så gik aftenen ellers så lystigt med rigeligt overgæret og ufiltreret humlebryg, garneret med skimmelost så stærk at selv Marvels Hulk måtte give op i både muskelkraft og stank …

2015-12-20 13.24.01

Fig. 1 – Christstollen

At tømmermændene dagen efter var af en ganske særligt udsøgt kvalitet, er ikke et mysterium på linje Den Mørke Energis natur. Langt fra endda. Ej heller er det derfor et mysterium, hvorfor jeg tog et par dages pause fra bloggen. Lysten til at beskæftige mig med øl på nogen måde var langt under nulpunktet.

Jeg føler selv, at det har været en lang pause, som jeg tog dem tilbage i efteråret, hvor jeg mit lager var aldeles udslukt. Men nu jeg tænker over det, er det jo faktisk kun et par dage siden sidst. Så læserne vil måske ikke opleve ventetiden som lang?

Heldigvis var de fleste af de øl, der blev nydt i det gode selskab hin aften taget fra dubletlageret, så der er faktisk kun 3 øl, der mangler at blive anmeldt. Den første her, blev endda nydt et par aftener forinden, så her vil der af gode grunde ikke være nogen vurdering fra gæstens side.

Det bornholmske julebryg lægger fint ud med en nydeligt mørk lød, en tilstrækkeligt plumret finish og måske nok lidt svagt skum – men når man nu har alt det andet, gør det ikke så meget. I duften er der rigeligt med fyldig malt, ledsaget af en syrlig note af svesker – jeg kunne have nøjes med malten, der er rigeligt julet i sig selv.

Brygget yder også en mere end adækvat julet sød fylde ved indslusning i mundhulen. Ved mandlerne mærker man snart andre toner – bitterhed af kaffe og småharske valnødder. Julet er det måske nok, men ikke udelt behageligt. Det sveskesyrlige, eller lad os være ærlige: -sure, gør også sit, og hen mod slutningen mærker man også en tør note af lakrids, der heller ikke undgår at skæmme i et overordnet rodet udtryk.

Rodet – omend da stadig julet.

3-stjerner

Årets Øloplevelse 2015

2015-07-18 18.28.39… og så er vi ved vejs ende med de fem nomineringer fra den danske ølbloggosfære …

Jeg går lige til sagen i dag, for der er ikke meget tid. Der kommer besøg, jeg er ikke startet på maden, og hele dagen er gået med at bage christstollen, købe juletræ og julegaver samt pakke sidstnævnte ind, så der har været nok at se til.

Årets øloplevelse kommer fra Thisted Bryghus. Det er ikke en ny øl, men det behøver det jo heller ikke være, for det gælder den øl, der har været den største oplevelse for mig i år …

Og det har:

Ronkedor

 

En gammel kending – for længst udgået af sortimentet, og af undertegnede forventet umulig at opdrive længere. Så jeg troede aldrig, jeg skulle komme til at prøve den …

Men en antikvar fra Thisted, en god ven af Linda, havde den med i værtsgave, da han skulle låne vores sofa at sove på en nat. Han er nu også min gode ven, og ikke kun fordi han havde en god øl med.

Men han skal have tak endnu engang – Tak, Johannes! Og tak til Thisted Bryghus, og deres gamle brygmester Peter Clemmensen for en umådeligt lækker stout.

Jeg har prøvet stouts, der var bedre end den, men bare det at få den i hånden, og få den ære at nyde den før de sidste eksemplarer ryger ned i halsen på folk rundt omkring i verden, gør denne øl til den største oplevelse i år.

Læs om de andre bloggeres største oplevelser her:

Ulkløb Blog

Beertalk

Durst

Ousen om Øl

Triplehead

Rookiebeers

Fimbul, Vestfyen/Frejdahl

2015-12-15 17.56.53Intet nyt under den slugte sol …

Vestfyen har med Frejdahl-serien forsøgt at være ung med de unge, og med på de nyeste noder. Derfor har de engageret realitystjernen Jim Lyngvild til at medvirke i udviklingen af en ølserie med vikingetiden som tema.

Da jeg ærligt talt ikke er meget for reality-TV og stjernernes efterfølgende selvpromovering, har jeg i det stille styret uden om serien indtil videre, men når bryggeriforeningen sådan kaster dem i nakken på mig, må det vel ske i en forventning om, at jeg også anmelder dem. Så jeg må jo til det – pyha, det er hårdt at være ølblogger med alt det øl, der skal drikkes …

Fimbul er navnet på den lange, mørke vinter, der varsler verdens undergang, hvor Fenrisulven sluger solen, jætterne stormer Asgård og Aser og Vaner i en mægtig kamp går under sammen med verden i det, der kendes som Ragnarok … i hvert fald hvis man tager den kristne munk Snorre Sturlasons beretning i den såkaldte ‘Yngre Edda’ for gode varer. Man kunne godt have den gode Snorre mistænkt for at blande lige lovlig meget kristent tankegods ind i sin udlægning. Uanset hvad forestiller jeg mig med sådan et navn et mørkt bryg, man kan varme sig ved i den mørke vinter … imidlertid kan man allerede gennem flasken se, at brygget er ganske lyst.

Og løden er da også næsten identisk med gårsdagens dortmunder. Der er ikke meget evig vinternat over det, og det eneste, der minder om sne, er det hastigt retirerende hvide skum. Det ligner mere et sent sydskandinavisk december-efterår tilsat global opvarmning.

Så går det lidt bedre med duften. Den er mestendels krydret – der er en antydning af anis iblandet noget syrligt, der sammen ikke er ulig ananaskirsebær. I smagen giver aromaen sig til udtryk i en nogenlunde fyldig og diskret syrlig aroma af appelsin, nelliker og anis, mens et bittert humledrys prikker lidt til tungens kanter.

Så det er jo sådan set OK, alt i alt. Julens krydderier er da nogenlunde nærværende et stykke henad vejen. Overordnet kan brygget dog ikke løbe fra, at det er småkedeligt, og noget Ragnarok er der i hvert fald ikke over den.

Faktisk ender brygget endda med at blive småsurt og harskt. Og dermed bliver det, på trods af momentvise pletskud, mere trægt end lystigt at nå til bunds i.

2-en-halv-stjerne

Årets Nye Øl 2015

2015-06-26 20.54.39I dag har jeg ikke været så meget i tvivl. Årets nye øl stiftede jeg bekendtskab med tilbage i juni måned, da Kvickly afviklede deres fjerde ølfestivalg. Den vandt ikke. Faktisk endte den som nr. 6 ud af 10 med 5 % af stemmerne (tjek grafik) og dermed lykkedes det nærværende blog for andet år i træk at stemme på en øl, som ved den endelige placering endte i nederste halvdel af feltet.

Jeg har ikke set brygget siden Kvicklys konkurrence, og det synes jeg jo, næppe overraskende, er synd, for det er jo ellers sådan en dejlig øl. Jeg vil her gerne slå endnu et slag for den, så den kan komme ud på hylderne igen, så flere kan opdage og ikke mindst nyde den.

Det drejer sig om Ærø-bryggeriet Rise Bryggeri’s …

Ærø Tangøl

… og jeg kan i øvrigt på forhånd afvise, at valget har noget som helst med tilsætningen af tang at gøre. Det er udelukkende på grund af bryggets friske, søde og aromatiske bitterhed, at nomineringen sker.

Alt for sjældent finder man IPA’er der i den grad er lige i skabet som den her. Der er alt hvad der skal være, og ikke for meget af noget af det. Blomster, malt og humlebitterhed i skøn forening … Hvad tangen skulle til for står stadig tilbage som en af de største gåder i dansk ølbrygnings historie, men lidt mystik ødelægger selvfølgelig hverken oplevelsen eller spændingen.

Læs hvilke øl, de andre bloggere har valgt herunder:11141197_10156207102725206_5240748014073282282_n (1)

Ulkløb Blog

Rookiebeers

Beertalk

Humle & Mad

Ousen om Øl

Triplehead

Stovt

Årets Udenlandske Bryggeri 2015

2014-06-15-16.17.43I dag gælder det så Årets Udenlandske Bryggeri. Jeg har tjekket udvalget af udenlandske øl, jeg har afprøvet i år, og konstateret, at det er lige så kaotisk som det plejer at være. Der er ingen rød tråd. Højst nogle røde punkter, lystigt spredt ud over lærredet, en stokastisk, om ikke fuldkommen tilfældig fordeling.

Men et eller andet skal jeg jo finde på. Det eneste udenlandske bryggeri, som jeg har beskæftiget mig nogenlunde indgående med i det forløbne år, er polske Doctor Brew. Samtidig har de også formået at imponere ganske betragteligt, så det ville jo ikke være uoplagt at lade dem vinde i endnu en kategori (efter at de tog titlen som årets nye bryggeri) …

Men men men! Nu er det jo ikke oscar-statuetter, der uddeles. Så én pris pr. bryggeri – sådan synes jeg i hvert fald det skal være … og dermed har jeg gjort udvalget af ‘Årets Udenlandske Bryggeri’ næsten umuligt for mig …

Nå, men døden skal jo have en årsag, så here goes. Årets Udenlandske Bryggeri set med den bloggers øjne er, direkte fra Belgien, mine damer, herrer, drenge, piger, transseksuelle, queer, intersex og sidst men ikke mindst wosname …

Mort Subite

 

Indtil i år kendte jeg kun bryggeriets Kriek, som var fast inventar i glasset i årene, hvor jeg tog med mit Sækkepibeorkester til konkurrence i Belgien. I år skulle så være året, hvor jeg prøvede et par af deres andre produkter. De var akkurat interessante nok til ikke at skuffe (voldsomt), og faktisk glæde adækvat … og da døden jo skulle have en årsag – vel. Mort Subite it is, eller noget.

En stor tak skal igenigenigenigen lyde til Benny Jensen, der har Black Ben’s Beer Blog – det er jo hans fortjeneste, at jeg kunne prøve nogle flere af dette spændende bryggeris øl, idet han skænkede mig de to eksemplarer, jeg fik i hænde.

Læs herunder hvad de andre ølbloggere synes:

Beertalk

Ousen om Øl

Triplehead

Stovt

Rookiebeers

Humle & Mad

Ding Dong, Fuglsang

2015-12-14 18.39.38 (1)Lige til julefrokosten …

Kunne det være, man snart kunne få nogle juleagtige juleøl på krogen? Fancy juleøl … overalt fancy juleøl – Jule-IPA og Jule-hvede … alt muligt med “jule-” foran, gerne udtalt vrængende og sammenbidt, som kun en Dan Turell kunne gøre det. Fælles for de fancy højtidsprodukter er at forbindelsen til netop højtiden – duften af gran, de søde julegodter, den fede julemad – glimrer ved sit fravær. Ikke at bryggene nødvendigvis er dårlige, men julen synes at udeblive, jo mere fancy øllet tager sig ud.

Nu er vi tilbage ved noget mindre fancy – en stærk øl af dortmundertypen fra Haderslev-bryggeriet Fuglsang. Den er tilsat stivelse, dextrose og ascorbinsyre, og det peger om ikke andet i retning af de romanlange varedeklarationer på det meste juleslik.  Ellers er brygget ravgyldent og lystigt brusene (som børnenes sodavand ved julebordet) med hvidt skum der klæber som var det en fryd. En lille nissehuekvast forbliver i overfladen efter at det meste af skummet er faldet.

Men før alt dette kan nydes har man faktisk allerede kunnet nyde bouqueten, der udløses eksplosivt ved åbning. Lige dele alkohol og malt breder sig som en frisk vind gennem lokalet. Ved nærmere indsnusning konstaterer man imidlertid også, at de mange tilsætninger ikke går ubemærkede hen. Brygget dufter godt nok en kende syntetisk med en småharsk humle bag et tæppe af sprit og sukkerstoffer, der snarere stikker end synes søde.

I smagen fortsætter de noget syntetiske noter, men heldigvis uden at det bliver så slemt som bouqueten lader én frygte. Alkoholen kommer man ikke uden om. Den svier lystigt i gummer og under tungen. Humlen forbliver nogenlunde intakt, men den er noget rå og uforfinet – som lidt for gamle hasselnødder, hvilket til gengæld og på sin vis er en smule julet. Brygget kan heller ikke løbe fra en noget syntetisk og metallisk finish. Når man booster brygget med stivelse, syntetisk sukker og ascorbinsyre, er det vel næsten også at forvente.

Men decideret væmmeligt bliver det aldrig. Tværtimod yder alkoholfylden og beskheden brygget karakter og en smule barsk julestemning, som man gerne oplever den, når man til julefrokosten er nået til ris a’la manden. Brygget er velegnet som et både drikkeligere og mere velsmagende julefrokostalternativ til den håbløst fortærskede, småharske og i bund og grund ikke særlig julede snebajer fra Carlsberg.

2-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme