Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Måned: november 2014

Miller Genuine Draft, Miller Brewing Co.

2014-11-08 20.17.27Tak for skænken, ‘Q’ …

Jeg arbejder i et call-center, hvor jeg indtil for nylig lavede teknisk support for Stofa-kunder. Nu er jeg dog flyttet over på en anden opgave, og det var kollegerne derfra, jeg i går aftes var inviteret til julefrokost med. Med mig havde jeg bragt en flaske Tongerlo Prior, som jeg var brændt inde med. Jeg havde fået den i værtsgave, og det er jo altid rart. Men da jeg faktisk ikke særlig godt (for nu at sige det mildt) kan lide den belgiske blond-type, havde jeg længe ledt med lys  og lygte efter en lejlighed til at dele ud af den. Så med kom den.

Jeg byttede et glas til en ‘Miller Genuine Draft’ som vores HR-Coach … eller hvad han nu er. Jeg er ikke så god til nymodens ansættelsesbetegnelser (måske er han ‘mutual human-ressource coordination management developer eller sådan noget) og i daglig tale går han da også under det mere mundrette navn ‘Q’. Og det endda helt uden at være affilieret med hverken James Bond eller Star Trek.

Q har en sjælden evne til at få én til at føle sig godt til mode. Ingen kan som ham hæve ens serotonin-niveau blot ved sige “hej [navn på medarbejder]”, og det er jo ikke nogen dårlig evne at have som HR-coach.

Min forventning om Miller Genuine Draft var ikke høje. Jeg forventede standardiseret amerikansk makrobryg, og den klare flaske gjorde ikke forventningerne højere. Bag glasset sås den klassiske gyldne pilsnerfarve, og jeg noterede hvordan et hastigt stigende, fyldigt skum ved åbning formåede at udeblive totalt. Duft var der heller ikke noget af, men det skulle alligevel snart vise sig, at byttet ikke var det dårligste.

Brygget føltes meget glat i munden, hvilket ikke kom som den store overraskelse. Overraskelsen lå snarere i behaget ved den glatte finish, og det faktum, at det den svage visuelle og olfaktoriske præstation til trods faktisk smagte af noget. Humlen er ikke stærk, men alligevel fremtrædende. Smagen er ganske vist glat, men det er på grund af dens rene smag snarere end fraværet af smag.

Humlesmagen er simpel, men altså præsent, og ledsages af søde essenser af honning og et lille drys fennikel. Så nej, det er ikke et bryg med de store armbevægelser, men i betragtning af, at dette er et mega-ekstremt-kæmpestort-giga-mærke fra USA, kan indtrykket ikke ende med andet end at være overvejende positivt.

Tak til kolleger for en hyggelig julefrokost, og tak til ‘Q’ for skænken.

2-stjerner

India Pale Ale, Bryggeri Skovlyst

2014-11-07 17.42.45Det går lige …

Lyst øl til lys mad. Så når den står på wokket gris med diverse grønt i en ingefær-citron-lage er en IPA oplagt. Jeg lå inde med denne, som jeg havde købt i Netto for ikke alt for mange penge. Jeg gider efterhånden ikke smide mange penge efter Bryggeri Skovlysts øl, så det passede jo alt sammen fint.

Noget stort var der altså ikke i vente, men jeg tillod mig at glæde mig oprigtigt over et smukt, ravfarvet bryg under et højt, cremet og langsomt faldende gyldent skum. Duften lovede også godt. En rå, uforfalsket og skarp humle møder næsen, men formår desværre ikke at efterlade helt så mange nasale blødninger som de gode IPA’er.

Men friskt er det – og smagfuldt og vitterlig vederkvægende. Igen viser det, at man ikke har med en af de virkelig gode IPA’er og gøre, for de er sjældent rigtig vederkvægende, men bare bitre.

Man kan glæde sig over den rå humle, selvom den ikke rigtig vil give sig til kende. Er det Centennial? Cascade? Columbus? Og hvorfor starter alle de kendte amerikanske humlesorter med ‘C’? En fjern men afrundende sødme af honning og nektar gør nok en mere vederkvæget, men ikke klogere.

Det smager dejligt, men forbliver på det jævne. Det er Skovlyst, når de nu alligevel ikke gider stræbe højere.

4-stjerner

Fionia Abbey Ale, Ørbæk

Fødselsdagsøl2014-11-06 17.43.55

I går aftes var det min fødselsdag, og der er dermed kun ét år til, at jeg runder 4. skarpe hjørne. Det blev behørigt fejret i familiens skød med god mad og selvfølgelig en ordentlig øl … eller i hvert fald en, jeg håbede på ville være ordentlig.

Selskabet må have været godt, for noterne til øllet er, ligesom min notesbog, pist væk, så jeg har måttet grave dybt efter de sørgelige rester af øloplevelsen i min hukommelse. Og så har jeg selvfølgelig også billedet at støtte mig til.

Når man har gnedet en tilpas mængde salt i øjnene for at komme sig over de mange stavefejl i beskrivelsen på etiketten fremgår det, at Ørbæk endnu engang går den belgiske klosterøltradition i bedene. Det gik ikke så godt sidst, men overgæret øl efter belgisk forbillede – mørkt endda – virkede alligevel forjættende, og desuden var det den eneste øl, jeg lige havde, der var en selskabsøl.

Og mørk er den i hvert fald, mest af alt rødlig. Men på trods af påstanden på etiketten om at være ufiltreret virker brygget ret gennemsigtigt. Skummet kunne man også ønske sig lidt mere underholdende, men den gyldne lød er da pæn, konsistensen tæt, men showet for kort. Brygget dufter sødt og fyldigt med en bitter kant, mere nøddeagtig end humleagtig.

Smagen er i hvert fald ganske fyldig, men det søde får modspil af brygget bitre nødder. Modspil er ordet, for det er ikke medspil, der er tale om. Smagsindtrykkene snubler over hinanden. Rørsukkeret og sveskerne bliver aldrig ordentlig tydelige, og bryggets bitre indslag går fra valnøddebittert til hasselnøddeharsk efterhånden som det nærmer sig svælget.

Når det så er sagt, så kan man alligevel undervejs glæde sig over, at smagsindtrykkene i hvert fald er der og leverer oplevelsen – om det så måske ikke er den mest harmoniske af slagsen. For adskilt fra hinanden er det egentlig ikke bare i orden men også velsmagende.

Uden at man hører englene synge – men måske klosterkoret på en nogenlunde dag.

4-stjerner

Dos Equis Ambar, Cervecería Cuauhtémoc Moctezuma

2014-11-02 17.59.51Mørk Mexicaner

Giftblanderne fra Cer…, nej, jeg magter ikke at skrive hele navnet igen. Læs overskriften påny, hvis I vil kende bryggerikoncernens navn. Men altså dem, der lavede partyøllen (læs: sprøjtet) ‘Sol‘, har åbenbart også begået en mørkere øl. Den markedsføres under et andet mærke – Dos Equis – og nu ved jeg fra den ene af de to sætninger man skal kunne på spansk ‘Dos cervezas por favor’ (den anden er ‘Vamos a la playa’) at ‘Dos’ betyder ‘To’, og med to krydser på forsiden er jeg ikke voldsomt i tvivl om betydningen af resten af navnet. Ambar – mørk. Den har vi i hvert fald været omkring på fransk før.

Og mørk er den da også – omend stadig klar og gennemskinnelig. Rødbrun i løden mens det kridhvide skum holder sig i baggrunden. Til gengæld formår det klistre ganske fint, hvilket kompenserer for en ellers flad og kortvarig skumoplevelse.

Duften synes ganske fraværende. Men jeg skal indrømme, at min oplevelse deraf nok har været præget af, at jeg faktisk kom til at smage på varerne før jeg lugtede til dem.

Jeg ville vel næppe have kunnet mærke meget alligevel. Brygget smager af tæt på ingenting, omend med en forfriskende kant, der måske akkurat kan måle sig med afkølet postevand. En svag syrlighed mærkes dog, og selvom det ikke gør brygget væmmeligt, er det nok alligevel det der gør, at postevand vinder.

Sent i nedskylningsprocessen glædes man dog ved en netop sporbar snert af karamel i eftersmagen. Det ændrer ikke ved brygget som ligegyldigt, men dette ene positive træk redder det fra at smage af andet end vand, så man ved blindtest alligevel kan skelne det fra postevand, og det da altid noget. Og dens lyse broder Sol? Den er en prik i horisonten – bag denne øl.

Man må give bryggeriet, at de virkelig har oppet sig i forhold til deres næsten udrikkelige partysprøjt. Lige rettigheder mellem det mørke og det lyse er gennemført i Mexico, og det mørke har taget en klar føring.

Godt er det dog stadig langt fra.

1-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme