Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Måned: november 2014

Økologisk Julebryg, Slotsbryggeriet Gavnø (Irmas Julebryg VIII)

2014-11-27 17.51.48Ikke for det, der kommer ind i munden …

Irma fører fast Gavnø Slotsbryggeris øl. Heriblandt også deres julebryg. Det er adeligt øl, dekadent og anakronistisk som den slags nu engang er, men indtil videre også aldeles velgørende. Baron Reedtz-Thott, der ejer Gavnø Gods, værner desuden om det gamle godsanlæg ved at holde gæster ude med olme tyre og strømførende gitterlåger. Baronens bror skal man heller ikke komme for nær. Så risikerer man bare at blive ramt af hans 400 hestes rally-racer … jo, de adelige gør også i dag en stolt figur.

Det er nu ikke blåt, adeligt blod, man kommer til at tænke på, når man ser etiketten. Den er holdt i klassiske røde og gyldne farver, og det matcher hhv bryg og skum ganske godt. Sidstnævnte er tilpas cremet, men holdbarhed og klæbrighed er vist højest af junkerformat.

Brygget er krydret, som det sig åbenbart hør og bør, med julens krydderier, appelsinskal, fennikel, koriander og nelliker, og det mærkes i bouqueten. Denne er mild, men alligevel fyldig nok til, at man faktisk kan mærke det skænkede bryg i næsen, endskønt man befinder sig i et tilstødende værelse. Brygget er fortrinsvis sødt med karakter af vanillekranse, men også af andet mere krydret julebag, pebernødder og brunkager måske. Fylden giver desuden en snert af chokolade som man kender den fra tyskproducerede mælkechokoladejulemænd. Ikke just sofistikeret, men rart nok alligevel, og bestemt julet!

Det viser sig dog at være en overvejende bitter øl. Nellikerne slår kraftigt igennem, ledsaget af en alkoholisk fylde af blommelikør og svesker. Chokoladesødmen mærkes også, og det hele integreres nogenlunde til en mundfornemmelse af brændevinsfyldte prailiner.

Nogenlunde, sagde jeg. For hele arrangementet er mere sammensat af harmonisk, og de mange forskelligartede indtryk skændes ind imellem mere, end de samarbejder. Et markant element af gær gør sig også gældende, og bliver mere og mere fremtrædende. Nogle af de lækre krydrede og søde elementer forbliver dog præsente, og øllet ender da også med at kunne nydes, men ikke så meget for, hvad der kommer ind i munden, som for det, det udvikler sig til derinde.

4-stjerner

Juleøl, Herslev Bryghus (Irmas Julebryg VII)

2014-11-25 18.04.16Den svageste indtil videre …

Det er altid med store forventninger, at man knapper en Herslev op. For ud over, at bryggeriet for det meste byder på store øloplevelser, og bryggene i øvrigt altid er økologiske, ja, så koster de også det hvide ud af øjnene og det blå ned fra himlen. Og man vil vel gerne have noget valuta for sine surt optjente spareskillinger.

Og med forventninger og -håbninger i top knappes brygget op og skænkes. Et flot, tåget orangerødt bryg med en off-white til gylden skumkrone fylder relativt hurtigt glasset, og så gælder det ellers om at nyde skummet mens det er der, for endskønt det er cremet, hverken holder det særlig længe eller klistrer det. Duften lover vel med entydigt julede indslag af hjemmebag, vanillekranse og smørbagte småkager.

Smagen peger dog i en hel anden retning. En ikke ueffen humle, tænder op på tungen og brænder med indslag af kommen og gran. Og det er jo lidt Rød Aalborg-agtigt, og dermed også ganske julet. Det stikkende indslag skyldes gær, der heldigvis ikke er så gæret, at det ligefrem skæmmer, men man savner de søde udtryk, som duften forjættede. Humlen klæber rart bittert til mandler og gane, men selv med dette sidste positive indtryk, står det klart, at dette sidste Herslev-indslag i dette års juletema, ikke bare er Herslevs svageste, men også selve temaets svageste.

Det er slet ikke usandsynligt, at dette faktisk er Herslevs indtil videre svageste indspark i det hele taget her på bloggen. Der var ganske vist deres Landøl, der heller ikke var værd at skrive lange anprisninger om, men den husker jeg som mere harmonisk i smagssammensætningen, selv om den også var tyndere.

Nærværende bryg mangler dog ikke i katastrofal grad julede indslag, men den er ikke en øl, jeg vil anbefale til lækkerierne juleaften. Til julefrokosterne, yder den et mere velsmagende, og i mine øjne også et mere letdrikkeligt (men også meget dyrere) alternativ til det gængse, harske julebællebryg. Den ros skal den da have.

3-stjerner

Julefnug, Thisted Bryghus (Irmas Julebryg VI)

2014-11-23 16.02.29Lidt for vanlig stil …

Herslev og Skands dominerer årets udvalg af juleøl i Irma, med henholdsvis tre og to øl. Hvis ret skal være ret har Thisted Bryghus dog også to øl med, nærværende og Julefred, der imidlertid blev anmeldt her på bloggen for æoner siden, så den er ikke med i den samlede vurdering.

Jeg har hørt meget godt om Julefnug tidligere, men ikke rigtig prioriteret den, hvorfor jeg blev glad for at se den blandt Irmas udvalg af julebryg, for så skulle det endelig være. Skuffet blev jeg til gengæld over bagetiketten, der kunne afsløre, at Thisted igen-igen-igen-igen har kastet sulfit i deres øl, et potentielt skadeligt tilsætningsstof der er helt og aldeles unødvendigt, og i øvrigt i strid med den økologiske profil, der gjorde bryggeriet landskendt.

Men de må jo selv afgøre, om de vil huskes som ‘Sulfitbryggeriet’ eller ‘Bryggeriet med den økologiske profil’. Jeg ved i hvert fald, hvad der lyder bedst, om ikke nødvendigvis mest mundret. Og jeg skal jo også kun drikke en enkelt i aften, og uanset hvor skadeligt sulfit måtte være, så er halveringstiden faktisk meget meget kort, og nedbrydningen i kroppen fuldstændig, og i lyset af mit forbrug af dette bryg, eller bryg i det hele taget, er der vist ikke så meget at være bekymret for.

Brygget selv er jo alligevel flot, gyldenrødt med off-white til letgyldent, cremet skum. Det er tydeligt filtreret, ganske klart med store bobler der velnok afslører, at brygget også er tilsat kulsyre. Duften er tung og kraftig af halm, en aggressiv humle, der ikke lader megen plads til andre indtryk.

Smagen viser sig dog at være mere nuanceret. Fylden slår igennem med det samme, og giver en rar og blød mundfylde. Brygget føles krydret af nelliker og fennikel, endskønt krydderier er noget af det, der ikke er tilsat brygget. (Det ville ellers ikke have været et dårligt bytte, at skifte tilsætningsstofferne ud med krydderier, men lad nu det ligge.)

Man fornøjes over bryggets runde og rare krop, der forbliver intakt selvom den noget brutale humle da titter frem og samtidig giver brygget noget ligefrem bitterhed. Denne mærker man dog først i eftersmagen, efter at brygget har passeret mandler og gane, hvor en ellers ekstrarar, blød og sød fylde af vanillie udgør en slet ikke ueffen mellemstation.

Julet? Tjek! Velsmagende? Tjek! Interessant og godt sammensat? Tjek! Det eneste jeg har at brokke mig over, er det efterhånden sædvanlige ved Thisted Bryghus’ produkter – den tilsatte sulfit.

Hvorfor skal det være nødvendigt. Brygget smager jo godt. Ingen skal bilde mig ind, at det ville komme til at smage grimmere, om sulfitten blev undladt.

Kaj out.

4-stjerner

Julebryg, Skands (Irmas Julebryg V)

2014-11-21 18.37.19OK Schwarzbier …

Julebryg fra det Vestegnske bryggeri Skands er en af de få juleøl, der overholder reinheitsgebot. Ingen krydderier, sukkerarter, eller for den sags skyld ekstra kulsyre er tilsat.

Som altid reklamerer bryggeriet med, at det er “Håndbrygget Kvalitets Øl”. Hvad “Håndbrygget” egentlig dækker over, står hen i det uvisse, men min hypotese er, at det er et markedsføringstrick, der skal få brygget til at fremstå mindre industriagtigt, end bryggeriet selv er bange for. Betegnelsen “Kvalitets Øl” hersker der derimod ingen tvivl – det er en forkert og fuldkommen utilstedelig orddeling, som bryggeriets marketingafdeling burde afkræves 100 ganges afskrift af ordet “kvalitetsøl” for. Konsonanterne skrevet med blåt, og vokalerne med rødt. Så kan de måske lære det (yeah right!)

Men videre fra etiketten til det rene øl. Det er flot mørkebrunt, næsten sort, og lur mig om ikke det teknisk set er en kraftigt maltet undergæret øl, det man ellers ville kalde en Schwarzbier, eller en lager-øl. Skummet er off-white og nogenlunde holdbart, og ganske klæbrigt. Visuelt er oplevelsen bestemt godkendt. Duften er oven i købet ikke helt ujulet med et indslag af vanille i en ellers temmelig dominerende og tung maltsødme, der lover godt for smagsløgene.

Og de bliver ikke skuffede, smagsløgene. I hvert fald ikke i første omgang. Malten vælter frem i munden med bittersød fylde og et ledsagende element af vanille. Ja, det stemmer ganske fint overens med duftindtrykkene. Desuden glæder man sig over en tydeligere bitterhed af kaffe og et indslag af farinsukker.

Men så snørrer munden sig lidt sammen, for brygget mister hurtigt sin fylde, bliver vandet og man mærker et tørt gærelement, der klægt klistrer sig til tunge og gane.

Man mærker skuffelsen banke på, men brygget reddes alligevel på stregen af eftersmagen, der  giver et element af sød lakrids. Brygget begynder dermed godt, og det ender godt, men fortællingens midte er ikke noget at råbe hurra for. Især ikke når den klæge gærbitterhed efterhånden slår over i smagen af harske valnødder – selv om det da også på sin helt egen måde minder om jul.

Men det er alligevel ikke så slemt, at det ødelægger et overordnet rart og gennemført udtryk. Brygkunsten understreges ikke mindst af, at der ikke er snydt, men kun brugt gær, vand humle og malt. Som Schwarzbier fungerer den godt, men som juleøl er udtrykket mindre overbevisende.

4-stjerner

Granøl, Herslev Bryghus (Irmas Julebryg IV)

2014-11-19 18.05.34En GPA?

Herslev er ude med hele tre julebryg i Irma. For at det ikke skal blive den rene og skære stjerneparade, sørger jeg selvfølgelig for ikke at tage dem i streg, men klemme dem ind imellem de andre øl i serien. Men ud over nærværende Jule-IPA, som de kalder den, er der altså en enkelt mere i vente, så forbliv endelig indstillet.

Hvor etiketten på Stjernebryg er hvid som julesneen (som vi stadig skal kigge langt efter) er denne øl grøn som juletræet. Men det er ikke kun derfor brygget bærer det navn. Det skyldes også, at brygget på en eller anden måde er tilført rødgran, så det også smager deraf.

Og det dufter også ved skænkning. Og det er ikke den syntetiske duft af gran, som man fandt den i klorindunkene tilbage i 80’erne. Nej, det er skam oprigtigt rart, friskt og et godt supplement til en i øvrigt skarp humle. Julesneen fra tidligere kan nogenlunde findes i skummet (der dog er tonet et hak i retning af sne fundet i nærheden af en større julefrokost) mens selve brygget er orange som clementiner og appelsiner. Endskønt det forekommer mere gennemsigtigt end bryggeriets konventionelle og i øvrigt uforlignelige IPA.

Og rødgrannen kan bestemt også smages i selve brygget. Den øger humlens bitre udtryk, men yder samtidig fylde og også lakridsagtig sødme som man finder den i fennikel. Det er en rar og velsmagende øl. Granindslaget er forfriskende, og gør øllet ditto, og man glædes over smagsmangfoldigheden og at det hele oven i købet er ganske velafbalanceret og harmonisk.

Og dermed ender det også med at være lidt for ufarligt. Man spørger også sig selv undervejs, om fennikel nu overhovedet er særlig julet, når et kommer til stykket? Og brygget er samtidig lidt for sødt og letdrikkeligt til at være IPA, så det som en anden pløret julefrokostgæst ender lettere forfjamsket mellem to stole. Måske ville en GPA, en Gran-Pale Ale være et bedre navn.

Jule-IPA er forsøgt før, uden at det rigtig ramte plet. Det er i mindre grad tilfældet her, men duft og smag af gran til trods sparkes julestemningen altså ikke i gang, som fx Pogues’ Fairytale of New York formår det. Der er ikke engang tale om George Michaels Last Christmas, men det er på den anden side også meget godt. Bryggeriet skal bestemt roses for sin innovation og nytænkning med dette bryg, frem for at køre i samme rille (hence George Michael), men tætheden i bjældeklang og julenisser forbliver behersket.

4-en-halv-stjerne

Kongens Bryghus Julemumme, Carlsberg (Irmas Julebryg III)

2014-11-16 18.17.41Bhuaigh an Phoblacht arís!

Vel, den aften blev der selvfølgelig drukket mere end kun én øl. Ud over de dyrebare dråber fra det lille lokalbryggeri, Herslev, skulle vores irske gæster selvfølgelig også præsenteres for det ypperste julebryg fra noget af det både mest danske og samtidig internationale man kan forestille sig – giga-mega-bryggerikonglomeratet Carlsberg.

De har under brandnavnet ‘Kongens Bryghus’ blandet/brygget en såkaldt mumme – en gammel øltype fra slutningen af 1700-tallet, der ved juletid gerne var krydret med årstidens krydderier. Og her holder bryggeriet sig sandelig ikke tilbage. Listen over krydderier og andre lækkerier såsom kirsebærlikør og rosiner fylder det meste af den lille roman, der pryder bagetiketten (hvor det egentlige bryggeris navn også kan findes – godt gemt væk nede i hjørnet, så det ikke er for tydeligt, at store Carlsberg står bag, og ikke en kongelig hjemmebrygger eller lignende).

Nu var spørgsmålet om et sådant (påstået) kongeligt bryg kunne imponere vore gæster fra Republikken Irland? Vi, og det gælder igen mest Jon og jeg, var begge imponerede over bryggets farve. Flot rødbrunt var det, men meget tydeligt filtreret, hvor man var mere i tvivl med det foregående Stjernebryg. Det ligeledes gyldne skum lod til at falde lidt hurtigere, og netop på det punkt imponerede Stjernebryg i øvrigt heller ikke synderligt – og altså Carlsberg endnu mindre. Duften var ganske rar, men mere præget af mørke sukkerarter, sirup og farin, end af de mange krydderier. Duftindtrykket havde heller ikke Herslevs overvældende karakter, endskønt det da var ganske nydeligt.

Smagen er også nydelig, men skuffer i forhold til det sansebombardement Herslevs fortræffelige Stjernebryg leverede kort forinden. Julemummen føles klart mere tyndbenet, mindre fyldig og slet og ret svagere i smagen. Udtrykket er også anderledes i karakter, brygget er bitrere og smager mere af træ og timian end det, der rent faktisk er hældt på brygget. Og selve juleindtrykket ender derfor også med at blive svagere.

Men her lønner det sig faktisk at være lidt tålmodig. Hvis man giver brygget lidt tid, træder eftersmagen til. Her smager man især kirsebærlikøren og rosinerne der med en fyldig – nogen ville måske sige klæbrig – sødme når ud i alle mundens afkroge og endelig giver en, om ikke kongelig, så måske i det mindste en lavadelig oplevelse.

Brygget halter dog fortsat efter Stjernebrygget, og endnu mere efter aftenens besøg fra republikken Irland, som jeg uden tøven vil give topkarakter.

Republikken vandt igen!

Desuden var Jon og jeg rørende enige om karakteren.

4-en-halv-stjerne

Agus go raibh maith agaibh a Siobhan agus a Shean don chuirt dúinn!

Stjernebryg, Herslev Bryghus (Irmas Julebryg II)

2014-11-16 17.34.09Herslev slår til igen …

I går aftes havde vi igen besøg fra Irland. Jon og Joanna er på skandinavisk rundtur, og lagde også vejen forbi vores lille Amagerkanske hippiehjem. Der blev hygget igennem, snakket en masse om hinanden, om Irland – og endda en lille smule irsk. Et par fif fik jeg da til min hobby – at lære irsk – også selvom de egentlig ikke er en del af an gaelteacht – den irsktalende del af befolkningen, endskønt de da har lært i skolen engang.

Til god mad, i dette tilfælde en ekstrastor omgang økologisk sugo med frisk basilikum og parmesan, hører også godt og ligeledes økologisk øl. I det verserende tema og Irmas julebryg, indgår der hele tre Herslev-øl, og for at det ikke skal blive ren parade af de midtsjællandske bryg, måtte jeg hellere tage fat på dem med det samme, så der også stadig er andre bryg, der kan presses ind imellem Herslev-bryggene. Nå ja, og så er erfaringerne med Herslev-bryggenes kvalitet jo heller ikke de ringeste, så det var passende at byde gæsterne netop dette.

Det er en velkrydret øl. Reinheitsgebot er ikke bare krøllet sammen og smidt i skraldespanden. Renovationsfirmaet har også for længst afhentet, kørt på forbrænding, og de tyske renhedsforeskrifter blander sig nu med andre CO2-partikler fra Ruhr-distriktet.

Men det skulle snart også være det eneste, man kan bebrejde brygget. Lad mig tage lyksalighederne i den rækkefølge, nyderen møder dem.

Først stiger brygget dybt kobberorange til efterårsrødbrunt op i glasset med en cremet, gylden skumkrone på toppen. Man mærker allerede ved skænkning julekrydderierne stjerneanis og koriander. Desuden er brygget sødt, og minder én om brunkager og pebernødder.

Og så kommer man til smagen, og man frydes ved, at det bare bliver bedre og bedre, og mere og mere julet. En fyldig julegrød af kanel, flydende pebernødder og blommer blander sig kraftigt og elegant med gyldne fadlagrede brændevinssorter, mild whisky eller kraftig cognac alt efter hvad man foretrækker.

Både jeg og Jon (De venter barn, så Joanna smagte ikke) var meget begejstrede. Det eneste, brygget kan kritiseres for, er som sagt den lidt for rundhåndede tilførsel af krydderier. God smag skal man kunne få frem med brygkunst alene. Til bryggeriets forsvar skal det dog siges, at det åbenbart er en trend at krydre juleøllene lidt ekstra. Og i det perspektiv, er der tale om en sand juleøl.

Jon gav brygget 5 stjerner.

5-stjerner

Jeg valgte at være en tand mere rundhåndet med 5½.

5-en-halv-stjerne

Julius, De 5 Gaarde/Harboe (Irmas Julebryg I)

2014-11-14 16.52.14Det begynder godt – sådan da …

Hermed velkommen til dette års juletema. Jeg indrømmer, at det starter lidt sent. Supermarkederne har jo lært os, at julen starter sådan cirka omkring sidst i august, så jeg er jo flere måneder bagud.

Til gengæld har jeg ikke så mange øl at prøve. For det har jeg slet ikke råd til, når valget er faldet som det er, nemlig på Irmas udvalg. Hvorfor Irma kunne man spørge? Døden skulle have en årsag, nårh ja, og så så deres udvalg egentlig interessant ud, og nogen dybere begrundelse må man kigge i julekatalogerne efter.

Jeg lægger dog ud med en øl, der adskiller fra de andre på et væsentligt punkt, nemlig at den ikke var specielt dyr. Mine forventninger, skal jeg straks indrømme, er også de suverænt laveste. Der er som overskriften antyder nemlig tale om Harboes ‘De 5 Gaarde‘-brand, og hvis man følger linksene, vil man opdage, at netop det brand – vel, begge brands egentlig – stadig skylder os en ordentlig øloplevelse.

Men det skal selvfølgelig ikke afskrives på forhånd. Brygget formår da også at imponere adækvat på de visuelle parametre. Et flot, højt, men hastigt faldende gyldent skum troner over det kobberrøde bryg. Farven er i hvert fald julet. Duften minder mest om umodne, men ikke alt for sure æbler, og græs. Altså er der mere forår i bryggets bouquet end vinter og jul.

Smagen peger dog i en mere passende retning. Det er mest en bitter øl med fokus på en småskarp pilsnerhumle der i sig selv er lidet julet, men et forsonende krydret strejf af fennikel yder den nødvendige berøring af noget – måske lidt fjernt julet, men julet ikke desto mindre. Englesang eller nisseskælmerier skal man dog lede længe efter. Og selvom humlen er nærværende og brygget mere end bare jævnt fyldigt, mangler brygget den karakter af gæret halm, der i det mindste kunne minde lidt om luften i den stald, hvor basusjernet for første gang så dagens lys (hvis man tror på den slags. Det gør jeg som bekendt ikke, men jeg accepterer og respekterer selvfølgelig de forskellige udlægninger af julebudskabet, hvorfor jeg også frit refererer til dem).

Så voldsomt meget smager det ikke af. På den anden side er det egentlig fyldigt nok til at give en behagelig mundfornemmelse, og smagsindtrykkene er måske ikke helt kraftige nok, men derfor heller ikke skæmmende for et overordnet vel sammentømret og harmonisk brygprodukt.

Og i betragtning af, at dette er brygget, jeg har de suverænt laveste forventninger til, så starter det faktisk slet ikke så værst. Så håber jeg bare, at kvalitet følger pris i omtrent samme forhold i resten af temaet.

I så fald er der gode oplevelser i vente.

3-stjerner

Revolutionsbajer, Gravøl (Hjemmebryg v/ Ole Wolf)

2014-11-13 17.08.54Knald på resterne …

Jeg har endelig fået taget mod til mig, og åbnet den anden af de hjemmebryg Ole Wolf sendte mig for cirka 1½ måned siden. Det har med jævne mellemrum tikket ind med advarsler fra bryggeren om, at jeg endelig ikke måtte åbne det for tidligt, og at det i hvert fald skulle stå og eftergære en måned endnu, fjorten dage endnu, ahrj, en måned … og så videre og så videre.

Men nu skulle det være. Advarslerne har ikke lydt et stykke tid, så nu har jeg omsider dristet mig til at åbne brygget. Det skulle være brygget på resterne, eller som Ole Wolf vist selv har sagt – affaldsprodukterne efter de andre mange bryg han har lavet. Så jeg er også flittigt blevet formanet om ikke at sætte forventningerne for højt.


2014-11-13 17.10.42Så jeg prøver. Men det begynder bestemt ikke værst. Allerede ved opknapning damper brygget kraftigt, som man ser skummet stige i flaskehalsen. Ved skænkning hæver skummet sig massivt, og det er intet mindre end et pragtfuldt syn at beskue hvordan det ikke efterfølgende falder, men nærmest brækker i stykker indefra. Højden på skummet aftager først sent. I mellemtiden bliver skummets bobler blot større og større indtil at det næsten er så tyndt og luftigt som spindelvæv over det fuldkommen natsorte og i øvrigt uigennemskinnelige bryg.

Duften lover også godt. Den er kraftig og fortrinsvis sødlig af 2014-11-13 17.08.25let overmodne blommer – men ikke svesker, som jeg faktisk ikke kan fordrage. Blommer derimod … Man kan nyde duften længe, for på grund af det stædige skum, tager skænkningen sin tid.

Der er også godt med knald på smagen. Men det er skrappere indslag en søde, overmodne blommer, der møder en. Det kunne faktisk næsten ikke være længere væk. Brygsmagen domineres meget kraftigt af bitre toner – især lakrids, og det af en meget ren lakridssmag, som den man finder i den engelske, man kun kan købe på apoteket. Kraften og fyldigheden er gennemtrængende og sammenlignelig med de kraftigste lakridsstouts, jeg kan komme i tanker om, og det er bestemt ikke ringe af en øl, der efter sigende skulle være brygget på restprodukter.

Efterhånden som man arbejder sig igennem det kraftige, og bitre lakridsbryg, mærker man dog også mere og mere, at der har været nogle begrænsninger i kontrollen med bryggets udvikling. Eftersmagen er småharsk, som havde man lige taget en hel mundfuld lakridspulver, og munden føles også i samme grad udtørret. Når man nærmer sig det synlige bundfald bliver smagen også mere og mere syntetisk, og får faktisk bismag af gammel karklud og gær.

Det er selvfølgelig ærgerligt, når nu det begyndte og også i et stykke tid ellers fortsatte så godt. Til sidst måtte jeg dog selv opgive, og kassere den sidste 1/4 af brygget,  da det syntetiske element blev for gennemtrængende. Ikke desto mindre går det godt for de resterende 3/4, og i betragtning af at øllet kun holder 4%, er der virkelig smag for alle procenterne. Og de 3/4 skal brygget selvfølgelig behørigt kreditteres for.

Endnu engang tak til Ole, for at jeg må prøve hans øl. Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang.

4-stjerner

Dette er i øvrigt sidste øl, før jeg tager hul på årets juletema: Irmas uhyggeligt dyre udvalg af julebryg. Jeg håber kvaliteten står mål med prisen, for så venter der mig indtil flere lækkerbiskener.

Det kan også være, at øllene blot er som juleøl er flest, og så vil min skuffelse være derefter, men så vil der til gengæld være nogle tirader, som læserne kan se frem til over pris/kvalitet-forholdet i Irmas Juleøl.

Fuller’s Old Winter Ale, Fuller, Smith and Turner

2014-11-10 17.43.41End ikke til novemberheden …

November måneds hedebølge er over os. Man skal kigge langt efter temperaturer under 10 grader, selv om natten, så vinteragtigt vejr er der lange udsigter til. Jeg står imidlertid på spring til at starte årets juletema, og må derfor lige igennem det meste af det lager, jeg ellers har i køleskabet. Jul bliver det uanset vejret, og derfor må jeg se stort på, at de øl jeg prøver, måske ikke helt passer til det aktuelle vejr.

Old Winter Ale skulle være en ‘Winter Warmer’ ifølge Untappd. Jeg synes imidlertid betegnelsen er så tåbelig, at jeg ikke vil bruge den. I stedet vil jeg kalde typen ‘vinterøl’, så jeg også undgår, at det hele drukner i anglicismer. Brygget blev dog stadig åbnet i forventning om varm fylde, sødme og gerne krydrede indslag af anis og lakrids.

Og bryggets lød minder bestemt også om den mørke tid vi allerede er gået i møde med normaltidens indtræden. Oven over det rødbrune bryg tårner sig en krone af højgyldent, fedtet skum, der kun modvilligt brækker i stykker og efterlader klæbrige fnug på glassets inderside. Duften er lovende sød af farin og mørk malt.

Skuffelsen må vente til man sætter glasset for munden. Ringe fylde, knapt nogen krydderier og ingen sødme. Det første indtryk er gæret, men slår dog snart over i en bitter smag af frisk træ. Malten titter spagfærdigt frem i periferien af munden, men bliver holdt i baggrunden af et bitterheden, der i betragtning af øltypen er alt for anmassende.

Gæren fortsætter i eftersmagen, hvor den klæber sig til mandler og gummer. En syrlig bismag af umodne solbær gør både oplevelsen mere forvirrende og så meget desto mindre en nydelse. Det forbliver mig desuden en gåde, hvordan det bitre, småsure og gærede skulle være særligt rart i vinterkulden. Det er lige før jeg ville mene, at det snarere føjer spot til skade.

Retfærdigvis skal det siges, at brygget vinder lidt ved at få noget temperatur. Så træder malten endelig lidt mere frem, og en let sødme af karamel indfinder sig. Det bliver dog aldrig nogen øl at varme sig på, at bitterheden forbliver et forstyrrende element i en mest af alt forvirrende forestilling. I en anden sammenhæng kunne bitterheden i sig selv have været god – men ikke i denne sammensætning.

Men i det mindste kan man da ikke beskylde brygget for ikke at smage af noget. Mest af alt mangler det bare at smage godt.

2-en-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme