Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Måned: november 2013

Royal X-mas Hvidgran, Royal Unibrew

Et firserminde …

Den første X-mas-øl, blev lanceret af randrusianske Thor i 1968 (Royal Unibrew, der i dag brygger den skriver 1969. Jeg tror mest på Jo-Hansen, eftersom årstallet faktisk står på emballagen) som en mildere julebryg, der ikke var i klasse 3. I gamle dage skulle julebryg åbenbart være noget, man omgående blev hønefuld af, hvor de i dag har samme styrke som andre regulære guldøl, 5,6%.

Selv kan jeg huske, at de voksne drak dem til en klassefest på min gamle folkeskole tilbage i de mørke firsere, længe før fusionskapitalisme sådan rigtigt havde fået vind i sejlene og derfor også længe før, der var noget, der hed Royal Unibrew.

Men ligesom global opvarmning, nynazistiske partiers deltagelse i kommunalvalg, udvinding af olie af tjæresand og fortsatte læk fra Fukushima-atomkraftværket, er stordrift og virksomhedsfusioner jo del af en udvikling, man bare må acceptere, og som ikke kan stoppes. Det må vi jo altså bare lære at forstå.

Den hvide X-mas hed oprindeligt bare “X-mas Hvid”, men de smarte marketingsfolk syntes vel ikke det var juleagtigt nok, så de tilføjede “Gran” for at gøre det mere hipstermoderne at drikke juleøl fra Royal Unibrew. Og sammenligner man med andet gængst hipsterøl, rammer lød og lugt heller ikke helt ved siden af. Et bleggult bryg under kridhvidt, uengageret skum, der kun afgiver en svagt småsødlig odeur.

Brygget er, som påskriften i øvrigt antyder, ganske sødt, næsten sukret, men et letsprittet romindslag giver faktisk sødmen lidt mere kant end den lille sukkerknald, man først kommer til at tænke på. Ved mandlerne melder sig også et bittert indslag af hasselnødder.

Det hele er dejligt Laid Back, apropos firserne – og dem har jeg heller aldrig rigtig brudt mig om. Jeg synes det er kedeligt og i bund og grund intetsigende uden at være direkte slemt eller skadeligt (det gælder både band og nærværende øl). Det er bare alt for letfordøjeligt og almindeligt. Behøver jeg sige, at brygget både mangler fylde og smager for meget af vand?

Men til en julefrokost, hvor man hurtigt vil være fuld, glider den nok lettere ned end den væsentligt harskere snebajer. Til den søde og fede julemad passer den også bedre end julefestfolkets foretrukne bryg. Så jeg hepper klart på Royal Unibrew, når det gælder valget mellem de ligegyldige julebryg ved årets julefrokostborde.

Ligesom jeg hepper – og stemmer – på Allan Simonsen i Vild med Dans. Uden at se programmet, selvfølgelig. Og uden videre sammenligning mellem X-mas Hvidgran og Allan Simonsen, da sidstnævnte både står som et meget klarere og smukkere minde fra de mørke firsere end nærværende standardsprøjt.
1-en-halv-stjerne

Bryggeri Skovlyst-Gate – Update

Jeg har modtaget en venlig mail fra Bryggeri Skovlysts salgschef, hvori det uden omsvøb bekræftes, at der er præcis det samme bryg i Amager Juleøl og Jul i Helsingør. Sagen er dermed klar: Bryggeri Skovlyst videregiver helt bevidst urigtige oplysninger i deres markedsføring.

Når de skriver, at “Denne herlige juleøl er brygget i begrænset oplag og sælges kun i Kvickly varehusene på Amager” og de samtidig sælger identisk bryg under et andet navn i Helsingør, så passer det, der står på etiketten, simpelt hen ikke. Der er i mine øjne en helt bevidst videregivelse af urigtige oplysninger i markedsføringsøjemed, der skal gøre brygget mere attraktivt, idet det skal fremstå mere unikt, end det egentlig er.

Jeg er i samarbejde med foreningen Aktive Forbrugere gået ind i sagen, samtidig med at jeg har underrettet pressen. Jeg tager den lige så stille herfra, og så må vi se, hvad det fører med sig. Prøvesmagningen er selvfølgelig aflyst. Der er ingen grund til at prøve efter, om identisk bryg smager ens, og at det netop er identiske bryg har vi nu som bekendt fra hestens mund.

Jeg vil ikke for nuværende anbefale eller opfordre til sanktioner mod brygget eller bryggeriet i form af boykot eller andet i den retning. Det er bruddet på rimelig markedsføring trods alt ikke grelt nok til. Men at bryggeriet helt bevidst vildleder skal selvfølgelig frem. I denne sag mener jeg, at blot det, at det kommer for en dag, at bryggeriet vildleder, bærer straf nok i sig selv.

Hvis læserne er uenige kan de selvfølgelig lade være med at købe Skovlysts bryg. Det gør jeg for så vidt for det meste også selv, men det er mere, fordi jeg ikke synes det er sådan … med salig Kim Schumachers ord “WHAW, rigtig fantastisk”.

Mikkel Sarbo, Mikkeller

Jeg er jo heller ikke radikal …

I anledning. Af kommunalvalget. 2013. Har Mikkeller. I samarbejde med. Det Radikale. Venstres kandidat til. Borgerrepræsentationen i. København, Mikkel Sarbo, lanceret en. Ny øl. Det Radikale Venstre er partiet, der for ikke lang tid siden lancerede en plakatkampagne, hvis tegnsætning var anledning til megen morskab. Jeg kunne selvfølgelig aldrig selv synke så dybt, at gøre mig morsom over dette for at højne humøret i mit indlæg.

Til gengæld er det ganske prisværdigt med en særlig valg-øl. Vi har alle prøvet at få et på flere måder fedtet Venstre-bolsje stukket i hånden, og bagefter besluttet at fortsætte med det, vi altid har gjort – at lade være med at stemme på Venstre. Til gengæld har jeg aldrig hørt om valg-øl før, og især ikke nogen, der var dedikeret til en enkelt kandidat. Det gør heller ikke mindre originalt, at øllet er produceret af et af de mest innovative bryggerier herhjemme, nemlig Mikkeller.

Kandidaten er Mikkel Sarbo, der ejer tehuset og caféen Tante T på Viktoriagade på Vesterbro – i øvrigt lige ved siden af Mikkeller Bar. Jeg kunne forstå på Mikkel Sarbo, der personligt overrakte mig øllet – det lanceres først officielt på torsdag – at han og en anden Mikkel, Borg Bjergsø, har glædet sig ved hinandens arbejde for at gøre nærmiljøet på Vesterbro mere attraktivt, og hvad ville passe bedre i sådan et samarbejde, at den verdenskendte brygger selvfølgelig producerer en øl i anledning af sin samarbejdspartners valgkamp? Ja, jeg synes også det giver god mening.

Og jeg ser det naturligvis også som en kæmpe ære. Som en af de allerførste – ifølge Mikkel faktisk den allerførste – får jeg ikke bare mulighed for at anmelde den første kommunalvalgkampsøl nogensinde. Samtidig får jeg lov til at smage en spritny Mikkeller-øl som den første. Jeg er virkelig benovet, beæret og lykkelig over, at Mikkel og Mikkel åbenbart tager min blog så alvorligt, at de vil overlade mig et eksemplar til anmeldelse, førend brygget er lanceret.

Jeg skal lige understrege, at jeg ikke selv stemmer på Det Radikale Venstre. Det vil de faste læsere være klar over. Men det skal selvfølgelig ikke påvirke anmeldelsen. Jeg er trods alt så garvet udi anmelderiet, at jeg naturligvis kan styre uden om fristelsen til at farve min anmeldelse efter, hvad jeg egentlig mener om partiet. Ej heller skal anmeldelsen bruges til at promovere mit eget politiske synspunkt. Som jeg allerede har bemærket tidligere er dette en ølblog – ikke en politisk blog. Så hvad jeg selv stemmer, eller har tænkt mig at stemme, er aldeles irrelevant, og det kunne aldrig falde mig ind at blande det ind, endsige diskret eller indiskret linke til det. Aldrig!

Brygget skulle være inspireret af en Belgisk Blonde, og jeg husker ellers de belgiske blonde som jeg har smagt som lysere. I hvert fald er brygget her smukt ovre i noget, der er et par toner røder end messing med lystgyldent, cremet og relativt holdbart skum, der også skal vise sig at klistre ganske godt til glasset. Bouqueten er kraftig og mærkes allerede tydeligt når kapslen tages af. Den er primært præget af blomster, især roser og syren, kombineret med et syrligt skarpt grapeelement.

Det syrlige går i den grad igen i smagen, og man er omgående klar over, at det ikke er lettilgængeligheden og letdrikkeligheden, man er gået efter. Hvor en valgkamp normalt handler om, lynhurtigt at lange letforståelige synspunkter og nemme løsninger over disken, mødes man her af et bryg, der er alt andet end det.

Det er en sofistikeret, tør syrlighed, der kradser og river på tungen, men ikke får munden til at snøre sig sammen som andre syrlige rædsler. Syrligheden er metallisk, gæret og på sin vis forfriskende med en skarp kant af ananaskirsebær og grape. Et sødt element viser sig ved mandlerne. Det er roserne, som man mærkede i duften. I eftersmagen møder vi også endelig noget regulær bitterhed af valnødder, en blød og rar fornemmelse oven på den nogen krasse smagsoplevelse.

Jeg må beundre Mikkeller for deres evne til at lave interessante og karakterfulde øl. Samtidig skal der lyde ros til RV-kandidaten for ikke at spise vælgerne af med et ligegyldigt bolsje, men i stedet en temmelig svært tilgængelig øl. Problemerne findes kun på mit personlige plan – syrligt øl bliver bare aldrig min kop te, heller ikke når der faktisk er te, her grøn te, i brygget. Selv drikker jeg kun te, når jeg er syg, og der er det sort te. Ellers drikker jeg masser af sort kaffe, så det kan næppe undre, at det ikke er teen, der gør det for mig. Men det er selvfølgelig lige til øllet, at Mikkeller brygger en te-øl til den radikale te-hus-ejer.

Jeg anerkender bryggets karakterfuldhed, og dets interessante smagsnuancer. Jeg kan bare ikke abstrahere fra, at den gærede syrlighed mest minder mig om en karklud, der har ligget for længe. Jeg anbefaler varmt øllet til alle, der kan lide syrligt øl – og bare rolig, man kommer ikke til at stemme Radikalt bare fordi man prøver øllet. Det kræver stadig, at man sætter sit kryds ud for B på valgdatoen.

Selv vil jeg dog fortsat foretrække en stout – gerne med kaffe for at gøre den ekstra bitter.

Karakteren skal forstås som en vurdering af bryggets objektive egenskaber. Hvis jeg kun målte på mine egne præferencer, ville brygget score væsentligt lavere.
3-en-halv-stjerne

*Update* 07/11-2013:
Efter at have nydt denne øl ved stuetemperatur kan jeg meddele, at karakteren nu svarer til mine præferencer, og ikke kun bryggets objektive egenskaber. Denne øl skal nydes tempereret, og det er jo egentlig også meget fint, hvis man til et valgmøde, hvor der ikke er kølefaciliteter, kan tilbyde en øl, der netop egner sig til at holde en temperatur vel over de 10 grader.

Holder Skovlyst os for nar?

Fig. 1: Identiske etikettekster på øllet fra hhv. Amager
og Helsingør. Fotocollage med billeder taget af
undertegnede (tv.) og Kenneth Nivø (th.)

Da jeg i forrige indlæg skrev “tilbage står spørgsmålet, om Skovlyst mon også har lavet en Nørrebro-juleøl, en Sydhavns-juleøl, eller en Tingbjerg-juleøl. Det står indtil videre hen i det uvisse” var det ment som en morsomhed. Det er det ikke mere, endda langt fra. Meget tyder på, at det faktisk er til at tude over.

Rent faktuelt viser det sig, at Skovlyst faktisk har lanceret en anden juleøl i Helsingør, under navnet “Jul i Helsingør”. Hvis man gransker etiketterne (fig. 1) vil man bemærke, at teksterne er identiske – på nær, at der på den ene står “på Amager” og på den anden “i Helsingør”. Spørgsmålet er så, om Helsingør-brygget overhovedet er et andet bryg, end det, der er hældt på Amager Juleøl-flaskerne.

Hvis Jul i Helsingør rent faktisk er en anden øl end Amager Juleøl, er alt selvfølgelig godt. Hvis det derimod skulle vise sig, at præcis det samme bryg hældes både på Jul i Helsingør og Amager Juleøl, så er vi i mine øjne på kanten af vildledende markedsføring.

Når der på etiketten ordret står: “Denne herlige jueløl er brygget i begrænset oplag og sælges kun i Kvickly varehusene på/i [stednavn]” må man med rette forvente, at det øl, der sælges i Helsingør er væsensforskelligt fra det, der sælges på Amager. Men hvis brygget er det samme, sælges det jo både på Amager og i Helsingør, og så holder Bryggeri Skovlysts marketingafdeling forbrugerne i både Helsingør og på Amager for nar.

Jeg har kontaktet Bryggeri Skovlyst på facebook, hvor jeg direkte har spurgt dem, om det er det samme produkt, de hælder på både Jul i Helsingør og Amager Juleøl. Skulle de mod forventning svare, og bekræfte, at det er det de gør, er sagen jo klar – svaret er nar. Hvis de nægter, eller som jeg forventer, undlader at svare, vil jeg iværksætte en blindsmagning, hvor Amager Juleøl, Jul i Helsingør og en tredje øl vil blive blindsmagt af mig, og i hvert fald én anden. Så får vi syn for sagn om, hvorvidt brygget er det samme, og Bryggeri Skovlyst vil ikke kunne gemme sig bag benægtelser eller tavshed.

Til slut en sidste bøn til læserne: Der må være flere Kvickly-supermarkeder rundt omkring i landet, der langer disse øl over disken. Hvis I derude opdager, at der står andre Skovlyst Juleøl, der prætenderer at være brygget specielt til egnen, så send et tip – gerne med billeddokumentation, på bloggens facebook-væg: https://www.facebook.com/KajsOlblog. På denne måde får vi dokumenteret den anløbne markedsførings omfang.

Amager Juleøl, Skovlyst

Bedre end J-dag

Det undrede mig en smule, at et bryggeri, der har hjemme i hareskoven (og produktion i Østeuropa), har lavet en juleøl dedikeret til Amager. Men det er altså det, de har, og det særligt amagerkanske ved den er, at den kun forhandles på Amager. Det er ikke nærmere begrundet i det materiale, jeg har gidet søge i (hvilket vil sige flaskeetiketten), og tilbage står spørgsmålet, om Skovlyst mon også har lavet en Nørrebro-juleøl, en Sydhavns-juleøl, eller en Tingbjerg-juleøl. Det står indtil videre hen i det uvisse.

Med denne øl skydes årets julesæson også i gang. For de fleste blev den skudt i gang i går, hvor årets snebajer blev frigivet. Jeg excellerer ikke meget i tyndt, ligegyldigt og for øvrigt harskt julesprøjt, så der var flere grunde til, at jeg ikke var ude at fejre det, end den oplagte, at jeg har familie og børn. Jeg sigter generelt højere, når jeg vælger at beruse mig – eller for den sags skyld bare vil have noget godt at drikke til maden.
Til økologisk oksesteg med grøntsager er brygget i hvert fald ganske velegnet, og Julen kan også spores. Farven er holdt i en traditionelt nissehuerød nuance med matchende gul-orange skum. Duften er krydret af nelliker, og ellers sød af sukkerglasur. Bagværk og flæskesteg – jo, julen banker så sandelig på.
I smagen blander det søde og det bitre sig venligt med hinanden. Bitterheden prikker let ved mandlerne, og slår over i en eftersmag af fennikel og engelsk lakrids – finurligt og mildt, indrømmet lidt for mildt. Som man ellers vælter brygget rundt i munden for at presse lidt ekstra smag ud af det, mærker man humle, igen sukkerglasur og et bittersyrligt element af billig – men ikke udrikkelig – rom med et stænk af anis. Den relativt fyldige sødme og et krydret indslag af kanel runder en slet ikke ringe juleforestilling af.
Forestillingen er dog præget af nogen usikkerhed på, hvad brygget vil smage af. De mange smagsindtryk forvirrer lidt, og bryggeren synes at have glemt, at selv om julen både er sød og krydret, er det ikke alle julens krydderier, der passer lige godt til dens sødme. Desuden smager brygget ikke ordentligt igennem. Selvom brygget besidder adækvat fylde, mangler det ordentlig kraft i sine aromaer.
Alligevel er jeg sikker på og glad for, at jeg fik skudt julesæsonen i gang med langt bedre bryg end de festende på J-dagen. Selvom nærværende bryg langt fra er det bedste julebryg, jeg har prøvet, er det klasser højere end det markedsindustrialiserede julekoncept som Tuborg hvert år disker op med. Skål og glædelig forjul.
3-en-halv-stjerne
Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme