Vi er tilbage ved det spørgsmål, der blev rejst for et par gange siden i forbindelse med anmeldelsen af den anden ferieøl, Landøl fra Herslev Bryghus. Ferieøltemaet er forresten slut, skylder jeg at sige. De øl, jeg nød på ferien, er blevet anmeldt. Nogle flere blev købt, men de vil blive anmeldt senere under normale forhold. Og undskyld digressionerne. Jeg ved godt, at min indlæg er fulde af dem, og at de kan virke generende for læseligheden. Jeg burde nok bruge lidt mere tid på at disponere mine indlæg, så de mange digressioner i stedet kunne blive selvstændige afsnit mere naturlige steder i teksten, frem for som nu at afbryde det egentlig emne. Digressionerne gør det også vanskeligere at holde tungen lige i munden, og tage tråden op fra tidligere, og derfor er digressioner i det store og hele noget, man skal være forsigtig med, og hvis de overhovedet skal være der, bør de ikke overstige mere, end hvad der kan presses ind mellem to punktummer, med allerhøjest ét komma imellem. Landøl var som bekendt ikke den store oplevelse … Kom jeg til at lave en digression igen? – Jeg beder ydmygst læserne om forladelse. Det var da også forfærdeligt irriterende! Vel, ikke den store oplevelse i betragtning af Herslev Bryghus yderligere udbud af økologiske kvalitetsøl.
Bryghuset Braunsteins Classic er i sammenligning med bryggeriets øvrige udbud nemlig underligt almindelig. Økologisk er den, og det er jo godt, og det er de fleste af bryggeriets øl jo. Men økologi betyder ikke automatisk, at brygget er interessant, spændende eller i sig selv godt. Selvom den på etiketten betegnes som en ‘lagerøl’ – den gængse danske betegnelse for såkaldt mørkt bayersk øl – så er den ikke meget mørkere end en regulær pilsner. Skummet falder også hurtigt, og gør heller ikke i sin kridhvide farve noget væsen af sig. I duften melder der sig ganske vist en kraftig og tung odeur af humle – påtrængende og næsten lidt stald-agtig, og derfor heller ikke just behagelig, intensiteten til trods. Det er også en ensporet duft – der er kun humlen, hvis man da ikke vælger at betragte den ledsagende bouquet af vand som en del af duften.
Smagen er til at begynde med letsyrlig af lime, men dette er kun det allerførste smagsindtryk. Derefter følger smagen af en overvejende sød humle, der giver en rar, blidt masserende fornemmelse, idet smagen klæber sig til gane og mandler. Eftersmagen er let valnøddeagtigt bittersød – mest sød.
Det lyder måske godt, og der er da heller ikke noget, der smager grimt i brygget. Den anmassende humle i bouqueten mærkes ikke i smagen, og også det er man glad for. Til gengæld mangler brygget rigtig meget for at komme bare i nærheden af det, bryggeriet ellers har produceret. Her på bloggen har bryggeriets produkter fået både 5 og 6 stjerner, men det er helt uden for diskussion her. Brygget smager ikke af særlig meget, det er på grænsen til at være tyndt, og den er slet og ret lige så intetsigende som andre classic–øl, som denne blogger har haft kløerne i. Det skal siges, at når man taler om lagerøl, har bloggeren også haft nallerne i flere gode eksemplarer, som igen ligger langt over denne øls niveau.
Hvorfor brygger et kvalitetsbryggeri så kedeligt øl? Er det fordi, de vil erobre markedsandele fra Carlsberg ved at lave lige så uinspirerende bryg? Jeg har svært ved at tro det. Bare tanken om at ville tage betydelige markedsandele fra Carlsberg er absurd på linje med at Søren Espersen skulle søge medlemsskab i Enhedslisten.
Min viv havde en bedre forklaring. Måske skal man simpelt hen brygge disse kedelige øltyper for overhovedet at blive taget alvorligt som bryggeri. Man er åbenbart ikke et rigtigt bryggeri, hvis ikke man brygger almindelig pilsner og en mørk fætter til denne – en classic. Og det skal helst være lidt tyndt og intetsigende, for sådan er den slags bryg bare her i landet. Jeg køber denne forklaring, men vil dog modificere med den betragtning, at bryggere her i landet tror, dette er nødvendigt, og handler således som resultat af en unødvendig, og for kvaliteten hæmmende vanetænkning.
Lad mig fremhæve Indslev Bryggeri, det fynske hvedeølsbryggeri, der slet ikke kan lave pilsner eller classic pilsner, da disse øltyper brygges på byg alene. Indslev har som bekendt gjort det til et af sine kendemærker kun at brygge varianter af hvedeøl. Så vidt jeg kan se, går det meget godt for Indslev. Deres bryg forhandles også i store supermarkeder (de samme som Braunsteins bryg forhandles i, i øvrigt). Kvaliteten er efter min erfaring også nogenlunde i orden. Så måske skulle bryggeriet på Køge Havn kigge mod vest for lidt inspiration til fornyelse og afskaffelse af lidt for indgroet vanetænkning.
Seneste kommentarer