Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Måned: november 2011

Willemoes Julebryg, Vestfyen

Det går godt …

Vi fortsætter med juleøllene, der mestendels er indkøbt i den lokale Fakta, hvilket også gælder dagens øl. Tjek endelig jeres discountsupermarked for at se, om der skulle være ordentlige øl at få her i juletiden.

Julebryg fra Willemoes lægger ud med en fin rødorange farve under et gyldent, men noget lufigt skum. Duften er letsyrlig på den gode måde, som friske æbler i det tidlige efterår, kombineret med en relativt fyldig karamelbouquet.

Den har en fin, man fristes til at sige nydelig, blanding af karamel- og maltsmag, som man kender den fra mørke bolsjer, og et bitrere humleelement, der trænger godt igennem i eftersmagen.

Og det er faktisk lidt af en underdrivelse, for eftersmagen udvikler sig sekund for sekund til en tung, klæbrig bitterhed, der minder om daggammel kaffe blandet med pibesovs. Det er intet mindre end pragtfuldt, netop fordi det ikke er nogen af delene, men blot produktet af godt brygarbejde, der får øllet til at smage, som det gør – med hjælp fra lidt tilsat sukker ganske vist, men det har næppe haft betydning for eftersmagen, der trods alt er det bedste, denne øl byder på.

Ud over eftersmagen byder øllet dog ikke på de store overraskelser. Det har en god fylde, en god smag, og en fremragende eftersmag – hvad mere kan man forlange? Ikke det store måske, men selvom der er tale om godt øl, er det hverken unikt eller ekstraordinært.
4-en-halv-stjerne

There is no Santa, BrewDog

Men der er nisser til!

Så er det ved at være jul – så meget, at selv kirken mener det og nu har erklæret advent. Det er ikke nogen stor hemmelighed, at vi ikke går op i lige netop den vinkel på julen. Men når nu det betyder så meget for alle andre, må det hellere markeres.

Her i huset tror vi på nisser, men ikke på hverken basusjern eller julemand – og netop det sidstnævnte er omdrejningspunkt for dagens øl fra skotske BrewDog – et bryggeri, der tidligere har imponeret ganske meget og kun har leveret skuffelser i form af lettere mislykkede eksperimenter, snarere end egentlig kedelige øl

Og nu hvor vi er ved julen, skal det da også lige nævnes, at min hustru og mit tegneserieprojekt Spelt-segmentet går i luften med sine egen julekalender fra 1. december. Der vil være en stribe for hver dag indtil juleaften, en fortsat historie om mystiske hændelser, venskab og julens sande ånd. Forbliv indstillet!

Men videre til dagens øl. There is no Santa – og for min skyld gerne. Julemanden er en helgen, og den slags hverken tror jeg på eller går ind for, og i øvrigt er hele julemandskonceptet udtryk for en forbrugskultur, der om ikke andet går fuldkommen over gevind i .juletiden.

Der er tale om en stout, og det er ikke tit, man ser den type øl omtalt som juleøl. For det meste er der tale om stærke pilsner/exportøl, men i mine øjne ville en stout, især en sød en af slagsen, passe fint som juleøl, da det netop er det fyldige, søde og gerne lidt tykke øl, der bedst passer til julemad. og -godter.

Duften kan mærkes, så snart kapslen lettes. Den dufter sliksødt. uden at være parfumeret, min hustru mente, den duftede af gløgg, og det er jeg ikke selv utilbøjelig til at mene duften af kanel og nelliker taget i betragtning. Til gengæld synes jeg måske også, at det er lidt for brusende, og at det gyldne skum er for lyst i forhold til den ellers fine mørkebrune farve.

Smagen er først og fremmest let syrlig som tidlige efterårsæbler, kombineret med en godkendt træbitterhed længere tilbage i ganen. Det krydrede islæt af kanel og nelliker antydes også i smagen, og giver øllet en meget særegen karakter.

Desværre er den alt for vandig i konsistensen til rigtig at glæde, og det er her, den taber i forhold til de rigtig gode BrewDog øl. Den smager meget godt, den er interessant og vellykket i sin komposition, den er endda rigtig god som juleøl, idet den matcher årstidens krydderier, men det hele er bare ikke fyldigt eller stærkt nok.

Jeg ved, BrewDog kan gøre det bedre.
4-stjerner

Jule Bryg, Harboe

Uskøn omend godkendt julebryg

Nej, det er ikke med min gode vilje, at jeg deler navnet, når nu det er forkert. Men lige som Harboe har svært ved at lave rigtig godt øl, har de også et problem med retstavningen. Det er i det hele taget en udmærket tommelfingerregel, at hvis en person/ organisation/virksomhed har store problemer med retstavningen, så har de ikke sjældent også problemer med kvaliteten. There I said it – kald mig bare arrogant, hvis I vil.

Og nej, dagens øl formåede heller ikke at brillere, hvad kvalitet angår. Den ser nu ellers ikke værst ud. Gyldent skummer den over en mørkorange pilsnerfarve, der dog viser sig er skabt ved lige dele sukker, og glukosesirup samt ugæret byg. Det er ikke ligefrem rent bryg. På den anden side er det også set værre, fx er der ikke tilsat karamelfarve, sådan som man ellers tit ser det i årstidens øl. Men brygsiruppen kan direkte lugtes i øllets ret tunge, letsprittede – nærmest klistrede odeur.

Smagen er en ikke alt for skøn blanding af sødt og bittert. Lige som i duften er sødmen mere klistret end egentlig behagelig og minder en om den slags overmodne blommer, der gør hvepsene aggressive i august. Den efterfølgende bitterhed er tæt på at blive harsk – men løjer af i sidste øjeblik. Nogen rigtig nydelse bliver den aldrig, den er i forvejen for skarp og sprittet, og lige som sødmen ledsaget af en stikkende metallisk bismag, der fuldender en mest af alt rodet og uelegant smagsoplevelse…

Til julebryggens forsvar skal det dog siges, at den alligevel passer bedre til den søde julemad, end flere af de populære juleøl gør. Nærværende øl er langt mindre harsk i bitterheden, end fx Tuborgs overvurderede Snebajer, og det skal den alt andet lige have kredit for.

2-stjerner

American Pale Ale, Randers Bryghus

Randers Bryghus’ produkter er så småt begyndt at være fast inventar i COOP’s butikker, og således også i Fakta, Hasle, Århus V. Om det reelt er en fordel med Randers Bryghus’ produkter, eller om man egentlig kunne have ønsket noget andet uden at være uforskammet – ja, det må jo vise sig.


Men Randers Bryghus’ filosofi fejler ikke noget. Øllet er upasteuriseret og ufiltreret og indeholder kun vand, humle, gær og malt. En ren øl, om nogen. Farven er lysorange … eller mørkegul om man ved, dejligt tåget med meget højt, luftigt og alligevel trægt, nærmest fedtet skum af store bobler, der bare ikke VIL sprænges. Duften gør til gengæld ikke så meget væsen af sig. Den er letsyrlig, med toner af græs og humle, garneret af en rå humleduft, men som sagt er intet af det særlig markant.


Det går lidt bedre i smagen, der er fyldigt humlesød, med et godt bittert bid i mandlerne og eftersmagen. Her er der også tale om en rå, tør humlesmag, der holder længe. Desværre er der også lidt for meget gær i smagen til, at det sådan er rigtig godt.


Men det er ikke desto mindre godt nok, og måske endda lidt til. Smagen er ikke den mest kraftige, men det, der trods alt er, er ganske solidt og hvad den måske mangler i fylde og kraft har den til gengæld i friskhed.

Double Brown Ale, Svaneke Bryghus

Langt mellem snapsene


Jeg må hellere få tømt mit køleskab for alle de øl, der ikke er juleøl, nu hvor jeg så småt har taget fat på julesæsonen. Nærværende øl fra Svaneke Bryghus har efterhånden ligget der længe, og var i sin tid en del af et tilbud på 3 for 20 kr. i min lokale Fakta. Som bekendt bugner supermarkedet pludselig af interessante øl – ikke mindst juleøl – og det endda af langt mere interessante øl, end dem fra dette brand, der med mikrobryggeriernes sejrsgang herhjemme, efterhånden har lagt sig på en af de magelige pladser bagest i hovedfeltet, hvor innovationen ikke rækker længere end hvad der udtænkes på Carlsberg, Harboe og lignende insignifikante aktører … Målt på nytænkning forstås..


Og selvom farven er flot brunorange og i øvrigt mat og tåget, da øllet er ufiltreret, og skummet både er fyldigt og nydeligt gyldent – ja, så er der ikke meget bouquet at komme efter. Duften er letsyrligt sød uden nogen nævneværdig fylde. Man skal ikke være meget forkølet, før den faktisk forsvinder helt.


Og smagen formår ikke at rette op på de dårlige førstehåndsindtryk. Der. er tale om en ganske let brown ale – at det er en double. – og derfor stærkere bro.wn ale – gør ikke noget for smagen overhovedet.. Fylden mangler i en iøvrigt uinspirerende og tam syrlig smag, hvor gær dominerer, hvor der er alt for lidt brændt eller sød malt, og hvor den afsluttende humlebitterhed er for tam.


Det er ikke første gang at Svaneke Bryghus skuffer, og formentlig heller ikke sidste. Der er efterhånden meget langt mellem snapsene i rækken af bryggeriets produkter, og mageligheden synes nu for alvor at have sat ind, efter at brandet har slået sig fast. Det er en trist udvikling, men det var også forventeligt, at det ville ske med et eller flere af de gamle mikrobryggerier før eller siden.
2-stjerner

Økologisk Julefred, Thisted Bryghus

God debut for julesæsonen


Ja, selvom jeg egentlig selv ikke kan fordrage jul før december – eller i hvert fald advent – så bliver jeg jo selv nødt til at starte tidligt, hvis jeg skal nå igennem en bare tilnærmelsesvis væsentlig del af det store udbud af juleøl. Så i embeds medfør er jeg atter tvunget til at gøre noget jeg hader, ja, det er sandelig hårdt at være ølblogger med alt det øl, der skal anmeldes.

Sidste år gjaldt det i høj grad standardudvalget af juleøl, hvilket nok vil gøre årets anmeldelser mere interessante for dem, som interesserer sig mere for de små bryggeriers produkter. Og heldigt er det, at min lolkae Fakta pludselig nærmest bugner af interessante øl – ikke mindst juleøl, der bare venter på at blive anmeldt.

Som nu denne øl, som i øvrigt på stedet gav mig lyst til at skrive om øl igen. Det var en lyst, der havde ligget lidt brak, men øko-øl fra Thisted, jeg endnu ikke kender – ja, det var åbenbart det, der skulle give mig inspirationen igen.

Og flot ser det ud. En gylden, cremet skumkrone troner over et dyborange bryg. Den dufter dog ikke af så meget. Faktisk ikke rigtig af noget.

Men det gør ikke noget, for smagen fejler absolut intet. Det er en både sød og bitterkrydret øl, præget af især karamel- og malttoner i forgrunden og en lækker, tør humlebitterhed bagude. De to smage er vel afstemt hinanden, som to brikker i et puslespil passer de til hinanden, og udgør en aldeles velkomponeret helhed. Den let nellikeagtige smag af bittert og sødt gør det til en velegnet juleøl, og det er vist faktisk første gang, jeg har oplevet, at en juleøl rent faktisk ville egne sig til den søde julemad.
4-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme