Afgiftningen efter påskeølstemaet er så småt gået i gang. Men før jeg går fuldstændig på vandvognen, har jeg valgt at trappe ned lige så stille med en alkoholfattig øl på 0,5% fra det tjekkiske bryggeri Budejovicky Mestansky Pivovars 1795-serie.
Det er altid lidt svært med alkoholsvage øl. Deres ry er lidet flatterende. I bedste fald er de tynde, i værste udrikkelige, og de er fantasiløse variationer over den traditionelle pilsner, og byder som type derfor ikke på noget afgørende nyt. Og dog – der er også hvidtøllene, som jeg har valgt at rubricere under de alkoholfattige øl også. For de indeholder ikke sjældent mindre alkohol end de egentlige light-øl, og som sådan udgør de egentlig et udmærket alternativ, hvis man vil have noget øl, der rent faktisk smager af noget, og som det er ansvarligt at køre bil efter at have nydt. Endelig er der også bryggerier, der tager sig sammen, og rent faktisk laver noget ordentligt alkoholfattigt øl – men det hører i den grad til sjældenhederne.
Spørgsmål er altså, hvor nærværende alkoholfattige øl lander iblandt de ovenfor skitserede. Da det er et relativt hæderkronet tjekkisk bryggeri, der står bag, håbede jeg på det sidste – en sjælden ordentlig alkoholfattig øl, for jeg kunne trods alt godt se, der ikke var tale om en hvidtøl eller noget i den retning. Helt så godt gik det desværre ikke …
Farven fejler ellers ikke noget. Det er en nydeligt strågul pilsnerøl med et relativt højt, omend hurtigt vigende, kridhvidt skum. Øllet sprudler og perler, og lyder i hvert fald godt, men lige meget hvor langt man stikker snudeskaftet ned i glasset, og om man sniffer som en anden weekend-narkoman på det hedengangne ‘IN’ så melder der sig praktisk taget ingenting. Bouquet’en er tam, tam, tam. Der er, for at citere en af vores mindre glorværdige statsministre gennem tiden, intet at komme efter.
Også smagen er meget, meget tam, og øllet er tyndere end et spaltet og flækket nakkehår. Et eller andet sted skriger en fjern syrlighed på opmærksomhed, og en tør mundfornemmelse efter nedsvælgningen trygler én om forståelse for, at den engang har været en rest af noget, der måske smagte lidt af jævn, pilsnerbitter humle.
Og som man sidder der og overvejer at skifte øllet ud med et glas postevand, fordi det trods alt smager af noget, kryber den fjerne humlearoma alligevel frem fra sit skjul og formår at behage ganen lige præcis i et sådant omfang, at øllet trods alt ikke flopper totalt. Humlearomaen vokser om man så må sige med tiden, og øllet skal bestemt have kredit for at være både friskt og tørstslukkende samtidig. Andre lightøl kan smage direkte grimt, og have en viskositet, der, endskønt det minder om vand, alligevel ikke rigtig formår at slukke tørsten. En sådan light-øl er 1795 low alcohol bestemt ikke, og det skal den trods alt have kredit for.
Ved du hvor man kan købe Budejovicky Mestansky Pivovars 1795 ?
COOP’s butikker. De har dem i hvert fald i Fakta – og formentlig også i både Kvickly, SuperBrugsen og Irma.
Den mørke 1795 indeholder Aspartam. Den holder jeg mig fra, da den fremkalder migræneanfald galore hos mig…